Billeder der dufter af forår

Foråret spirer i skovbunden og under buske, og vi er så heldige at vores seere godt vil dele deres vejrbilleder med os.

Foråret er så småt på vej. I følge kalenderen er det på tirsdag vi går fra vinter til forår, men med udsigt til nattefrost, slud og dagtemperaturer der har ondt ved at komme over de 5 grader, så tror jeg der er mange, der ikke mener det er forår endnu.

Astronomisk set, så går vi ind i foråret, når det bliver forårsjævndøgn - altså den 20. marts. Meteorologisk set, så er det forår når minimumstemperaturen er mellem 0 og 10 grader, og temperaturen om formiddagen følger klokken. Det skal vi vist lidt længere ind i marts for at opleve. Ifølge statistikken så er det omkring den 25.marts at minimumstemperaturen kommer op mellem 0 og 10 grader.

Men længes man efter forår, så kan man nyde en forsmag på det her.

Send gerne dine vejrbilleder ind til os på vejret@dr.dk eller 1212@dr.dk eller del dem på instagram #DRVejret eller på vores facebook-side.

  • Print
  • Del artiklen: