BILLEDER Der er smæk på farverne, når solen går ned

Solnedgangene får himlen til at lyse op i stærke farver. DR Vejrets brugere har sendt os masser af billeder fra det.

Ildrød, tomatrød, orange og aubergine-lilla. Hele farvepaletten er i brug, når solen er gået ned sidst på eftermiddagen de seneste dage.

- Der er ild i himlen, skriver en af DR Vejrets brugere sammen med solnedgangsbilledet, der er kommet ind i vores mailboks.

Dagen er taget til med en lille time

Når solen går ned i denne tid, er der masser af smæk på farvepaletten. Hvad er forklaringen på de stærke farver? Svaret ligger i skyer og fugt, forklarer vejrvært Mikael Jarnvig:

- De flotteste solnedgange oplever vi, når der ikke er så mange skyer på himlen. En anden årsag er fugten. Både morgen- og aftenhimlen lyser meget mere op, når der er fugt i luften. Så jo mere fugtig luft, des mere farvestrålende er solnedgangene og også solopgangene.

Solen går i disse dage ned omkring klokken 16.20, dermed er dagen tiltaget med cirka 55 minutter siden vintersolhverv i december.

Sådan sender du dine billeder

DR Vejret vil også gerne have dine vejrbilleder- og videoer fra Danmark, som vi kan vise på dr.dk/vejret, DR Vejret på Facebook, DR Vejret på Instagram, #DRVejret og i Vores Vejr på DR1.

Du kan maile dem til vejret@dr.dk eller 1212@dr.dk, eller du kan uploade dem til Instagram #DRVejret.

Imponerende solnedgange vi oplever for tiden!Del gerne dine billeder med os her :)

Opslået af DR Nyheder på 20. januar 2016

  • Print
  • Del artiklen: