BILLEDER Flotte foto-skud fra første uge i december

Flotte skyede morgener og solnedgange går igen i brugernes vejrbilleder.

Vejrbillederne fra den første uge i december viser tydeligt, hvor forskelligt vejret har teet sig med tåge, en enkelt dag med masser af blæst og flere dage med middeltemperaturer pænt over de gennemsnitlige tre grader, som har været normalen i december i de sidste ti år.

Temperaturerne har dog stukket af enkelte dage. Det gjorde den blandt andet 1. december, hvor julemåneden åbnede med 9,2 grader. En dagtemperatur, der måske bliver slået i dag, hvor termometret kan nå op på 10 måske 11 grader enkelte steder.

Vi har også mærket frostgrader, især natten mellem 2. og 3. december, hvor DMI har målt minus 8,6 grader i Midtjylland.

Sådan deler du dine billeder

DR Vejret vil også rigtig gerne have dine billeder og video, der fortæller og viser noget om og med vejret og vejrfænomener.

Du kan maile dem til vejret@dr.dk eller 1212@dr.dk.

  • Print
  • Del artiklen: