BILLEDER Snestorm og stormflodsvarsel i Storbritannien

Vejret har de sidste par dage sat beredskabet på arbejde i det meste af Storbritannien.

Det samme lavtryk som gav kraftige vindstød til Danmark onsdag og torsdag, ramte torsdag og fredag Storbritannien.

Her udviklede det sig til snestorm, hvilket blandt andet resulterede i aflyste fly fra Heathrow og Gatwick Lufthavn.

Vandstandsstigningen sker samtidig med højvande, hvilket giver fare for oversvømmelse. Derfor har man evakueret folk, der bor tæt ved kysterne.

Her til morgen er vandstanden stadig høj, men vandet stiger ikke mere. Beredsskabet bliver dog ved de mest udsatte områder weekenden over for at holde øje med digerne.

Koldt og isglat

I dag blæser det mindre, og solen er kommet frem, men ligesom i Danmark ligger temperaturen omkring frysepunktet, og derfor er det isglat mange steder.

Se billederne fra i går øverst i artiklen, hvor nogle englændere passerede the Millennium bridge i London i det massive blæsevejr.

  • Print
  • Del artiklen: