Blæsende uge forude

Efterårets dybe lavtryk begynder nu at vise sig med blæst og ustadigt vejr

Det er helt efter bogen, at oktober måned er en blæsende periode, selv om man måske kan mene, at det da ikke behøver at begynde med det samme. Men det gør det.

Et dybt lavtryk nord for Skotland sender en markant koldfront gennem landet mandag morgen med en del regn og kuling først fra syd og senere fra sydvest. Regnen er mere intens end normalt, fordi der er rester af den tropiske orkan Lee med i udviklingen.

Lavtrykket bevæger sig langsomt hen over Mellemskandinavien, så Danmark vil hele ugen ligge i et kraftigt blæsefelt syd for lavtrykket.

De fleste dage vil der drive en del regnbyger igennem, men torsdag kommer der igen et udbredt regnområde, så oktober begynder meget våd.

Som sådan er det en fortsættelse af september, som i år har fået omkring 110 -115 mm, hvilket ifølge DMI ikke er set siden 2001 - og det sker efter en sommer, der også var meget våd. Nu er september måned dog ofte ret våd, for i gennemsnit får vi mere end 100 mm regn hver 8. september med den vådeste tilbage i 1994 med 162 mm.

  • Print
  • Del artiklen: