BRUGERBILLEDER: Imens tågen letter

Smukt ser det ud, når tåge og dis langsomt giver os sigtbarheden tilbage.

Urene blev stillet frem, så solen sov indtil klokken cirka syv inden den stod op en søndag morgen.

Og så kom den ellers på arbejde, for tåge og dis lå tungt over det meste af landet.

Nogle var hurtige med kameraet, for tåge og dis er rigtig flot på billeder, som det fremgår i galleriet øverst i artiklen. Mens andre sikkert nød at sove længe og kunne stå op samtidig med, at tågen forsvandt så småt ved 10-tiden.

Havgus ved kysterne

Men ikke alle har vinket farvel til de lavtliggende skyer. Flere steder i Syd- og Vestjylland hænger skyerne tungt endnu, og samtidig er der risiko for forårsfænomenet havgus.

Især ved den jyske vestkyst, kyster ud til Kattegat og Storebælt samt kyster i den sydvestlige del af Østersøen har risiko for at få havgusen ind over land, og det vil holde temperaturen nede på omkring 5 - 8 grader.

  • Print
  • Del artiklen: