Der er regn og byger i luften - men ikke alle steder

Op ad dagen kan især de nordlige og østlige egne få solen at se.

Først på dagen drypper det mange steder, og et regnslag eller en paraply vil ikke være så tosset at have ved sin side. Men især i Øst- og Nordjylland holder det tørt allerede fra morgenstunden.

Ud på dagen bliver der længere i mellem bygerne i de vestlige og sydlige egne, men der vil stadig være en del skyer ud på dagen, og så ind i mellem lidt byger. Så helt tørt bliver det altså ikke.

De bedste chancer for sol skal findes i den nordlige del af Sjælland samt i Nord- og Østjylland, hvor der både vil være sol og skyer at se på himlen, og hvor det i øvrigt stort set vil holde tørt.

Temperaturen vil komme op omkring 13-17 grader, varmest der hvor solen får mest plads, og vinden vil være svag til jævn fra vest eller skiftende retninger.

  • Print
  • Del artiklen: