Det bliver tørt og solen kigger frem

Skyet vejr i øst med mulighed for sol. Jylland vil få mest sol.

Dagens vejr er med sikkerhed en fornøjelse at præsentere. Det er måske påskens flotteste dag.

Bortset fra Bornholm, der har haft regnvejr her til morgen, så holder det tørt i hele landet. De skyer som i formiddagestimerne ligger over den østlige del af landet, vil blive afløst af solskin i løbet af eftermiddagen. Østjyderne får skyet vejr i formiddagstimerne, men allerede i de spæde eftermiddagstimer kan de se frem til solskin som resten af Jylland har haft siden morgenstunden.

Selvom vi i dag får en kølig luft fra nordlig retning vil vi kunne se termometret vise op imod 11 grader. Vinden vil komme fra en nordlig eller nordvestlig retning og være let til frisk.

Jylland får èn dag med meget sol

Det bliver en smuk og solrig dag i det jyske. Selvom der godt kan være lidt skyer i den østlige del, så vil det mest toneangivende i dag være solskin. Temperaturerne vil også snige sig op på tocifret plusgrader langs den jyske højderyg.

Det forårsagtige vejr bliver desværre ikke ved, for allerede i nat skal vi have frost og i morgen begynder et vejrskifte.

Resten af påsken er det regn og blæsevejr som bliver mest dominerende. Det skyldes de fronter som vi skal have ind vestfra.

  • Print
  • Del artiklen: