Det ser rimelig pænt ud med vejret i dag

Langt de fleste vil få tørvejr

Det begynder måske lidt køligt med 12 til 16 grader, men ved middagstid er vi oppe omkring 20 grader og i eftermiddag lokalt 23 grader.

Mest tørt

I store træk holder det tørt, men i den sydvestlige del af Jylland vil der kunne komme nogle byger sidst på eftermiddagen. Bygerne kan være med torden.

Sol og vind

Der bliver både sol og skyer i dag, men skyerne vil efterhånden indtage landet vestfra i løbet af dagen. Nordjylland, Nordsjælland og Bornholm kan dog se frem til sol næsten hele dagen. Vind bliver der ikke meget af, men når bygerne kommer til Sydvestjylland frisker vinden lidt op fra sydøst.

  • Print
  • Del artiklen: