DMI varsel om skybrud og torden

DMI varsler skybrud og torden flere steder i landet tirsdag aften.

Her til morgen er DMI kommet med et nyt varsel om skybrud gældende for hele Jylland.

Tidspunktet kommer til at gælde fra klokken 20 tirsdag aften og indtil onsdag klokken 01 om natten.

Der kommer i morgen varm luft op fra syd, og det vil give de sydlige landsdele den varmeste dag i august indtil videre.

Det betyder, at der er masser af energi, når koldfronten rammer den danske vestkyst i morgen eftermiddag.

Samtidig ser det ud til, at der omkring midnat er koldt i højden, hvilket vil give yderligere energi til de kraftige tordenbyger.

Nedbørsmængder

Der vil formentlig være nogle områder i den sydligste del af landet, hvor der falder op i mod 40 mm. regn. I de områder, som ikke bliver ramt så hårdt, vil der frem til klokken seks onsdag morgen falde op imod 10 mm.

Det er svært at komme med et reelt bud på, hvor meget regn der falder på landsplan, men kommer vi over tre mm., har vi passeret 219 mm, der er grænsen mellem en almindelig og en våd sommer.

Vi får nok ikke den vådeste augustdag, da vi torsdag den 3. august fik hele 19,3 mm. regn i gennemsnit på landsplan.

Det er det samme som to store gulvspande vand på hver eneste af nationens kvadratmeter eller 832 millioner ton vand. Læs mere her.

  • Print
  • Del artiklen: