DMI: Vinteren bliver koldere som normalt

Ifølge DMI kan vi se frem til en koldere vinter end de seneste fire milde vintre.

Bag den lidt kryptiske rubrik ligger budskabet om, at vinteren bliver noget koldere end vi har været vant til de seneste fire vintre og nogenlunde rammer temperaturgennemsnittet for klimanormalen (1961-90).

Allerede den 5. november lovede den svenske meteorolog Nitzan Cohen, under stor mediebevågenhed, den koldeste vinter i fem år det sydlige Sverige. Nu bakker DMI’s langtidsprognose for den kommende vinter op om budskabet.

Koldere som normalt

Ifølge klimanormalen (1961-90) er gennemsnitstemperaturen for hele vinteren på 0,5 grader. I de senere år har det dog været varmere, derfor bruger vi også dekadenormalen (2006-15), som dækker over en periode på ti år, her er gennemsnittet højere på 1,7 grader. Og ser vi alene på de seneste fire år har gennemsnitstemperaturen varieret mellem 2,8 til 3,7 grader.

Vintervejret ifølge DMI

Nogle af hovedbudskaberne fra DMI’s vinterprognose finder I her. I december peger prognosen på, at vi til tider kan få sne- og snebyger, mest fra øst. Der vil også været perioder med mildt vejr og fronter fra vest. December ser ud til at blive koldere end de seneste fire år, mens nedbørsmængden bliver som den plejer.

I årets første måneder fortsætter vi i samme spor med kolde og vinterlige indslag og det bliver mærkbart koldere end de seneste fire år. Gennemsnitstemperaturen ligger på 0 grader eller måske lidt under. Nedbørsmængden bliver omkring det normale eller lidt under, det ser dog ud til at en større del af nedbøren vil falde som sne. Der kan komme længerevarende kuldeperioder, hvor der kan komme skøjteis på søer rundt omkring i landet.

Ny tilgang til prognose

DMI forsøger sig med en ny tilgang til at forudsige vintervejret. Den numeriske computerprognose, som normalt bruges, viser faktisk at det skal blive noget varmere end normalt i forhold til klimanormalen (1961-90).

Men denne gang har DMI inddraget andre indikatorer rundt omkring i verden, som ikke er inkorporeret i den numeriske model. Det drejer sig blandt andet om isudbredelsen i Det Arktiske Hav, snedækket i Sibirien, havtemperaturen omkring ækvator, vinden oppe i stratosfæren over Ækvator etc. Til sammen kan disse faktorer nemlig gøre polarhvirvlen ustabil og det kan øge muligheden for kuldefrembrud i Danmark.

Hovedkonklusioner

Sammenlagt betyder det, at det bliver koldere end de seneste år, men der bliver ingenlunde lovet fimbulvinter, altså en usædvanlig lang og streng vinter med masser af sne.

Set i forhold til de seneste fire år med relativt milde vintre, vil det selvfølgelig føles koldere, når temperaturgennemsnittet falder med 3-4 grader. Der vil formentlig være nætter med hårdere nattefrost og større risiko for glatte veje. Hvis prognosen holder stik, skal vi regne med at bruge flere penge på varmeregningen. Mens det kælkeglade publikum formentlig kan få gang i slæden, da nedbøren oftere vil falde som sne og i øvrigt kan blive liggende i længere tid.

  • Print
  • Del artiklen: