FAKTA Så meget har det blæst det seneste døgn

Vi er blevet rusket godt igennem af vestenvinden de seneste par dage. DMI har målt vindhastighederne, som du kan få flere detaljer om nedenunder.

Hvis du synes, at det har været hårdt at cykle eller gå i det seneste døgns blæsevejr, hvor vestenvinden har rusket os igennem, så er det helt rigtigt.

DMI har målt det højeste vindstød i Frederikshavn i det seneste døgn til 30,3 meter i sekundet.

Vindstød er afvigelserne fra middelvinden, for eksempel når vindhastigheden pludselig går fra 15 til 20 meter per sekund eller mere.

Den højeste middelvind på 23,5 meter i sekundet er målt ved Kalundborg.

Middelvind er den gennemsnitlige vindhastighed, som bliver målt over 10 minutter.

  • Print
  • Del artiklen: