Flot frostdag bliver den sidste i denne omgang

Det bliver koldt igen i dag, men en front med sne og isslag markerer et vejrskifte.

Frost dag og nat har været en selvfølge i et godt stykke tid, men i dag bliver nok den sidste i denne omgang.

Fra morgenstunden vil det være skyet mange steder og nogle steder diset. Temperaturen vil ligge mellem nul og ni graders frost, koldest i den sydlige del af landet, men i løbet af dagen stiger den til mellem nul og minus tre grader.

Vinden er let til jævn fra syd, ved vestkysten op til en hård vind i løbet af eftermiddagen. Den centrale og østlige del af landet kan se frem til en god mængde sol, mod vest vil der være lidt flere skyer, som sidst på dagen tætner og bringer nedbør med sig.

Sne og isslag

I aften kommer en front fra vest med nedbør, som kan falde både som sne, slud og underafkølede regndråber. Sidstnævnte betyder, at der kan komme isslag. Det er farligt at køre i, da det ligner regn, men dråberne lægger sig på vejen som is.

  • Print
  • Del artiklen: