Glem alt om hedebølger: Det ustadige vejr fortsætter

Selvom weekenden byder på pæne indslag med solskin og tørvejr, så slipper vi ikke for byger og regn - og det gør vi heller ikke i næste uge.

Et kig frem i næste uges vejrprognoser kaster ingen overraskelser heller hedebølger af sig, og vi skal glæde os over en relativt pæn weekend og en tirsdag, som ser ud til at byde på det pæneste vejr de næste fem dage, hvis altså det er tørvejr, sol og noget der minder om varme, man går og venter på.

Drilsk og blæsende weekend

Weekenden byder på spredte byger fra vest og en mærkbar vestenvind - men også perioder med sol. Så finder man lidt sol og en plads i læ, er man nok ikke tvivl om, at det er sommer i Danmark, og de ellers så beskedne 17-20 graders varme vil føles en smule lunere.

Opdelt mandag

Mandag deles landet i to rent vejrmæssigt. Nordjyderne vil få en del skyer og lidt regn af og til, men jo længere mod syd og øst man kommer, desto større chancer for sol og tørvejr.

Vinden begynder så småt også at lægge sig natten til mandag, og med en mindre stigning i temperaturen til 18-21 grader, vil det føles noget lunere i den nye uge.

Tirsdag: Pænt inden regn onsdag

Tirsdag stiger temperaturen yderligere et hak og når nu op mellem 20 og 23 grader. Derudover trækker mandagens regn og skyer over Nordjylland mod nord, så de nordlige egne også kan få solen at se, og nyde den med resten af landet.

Der er dog ugler i mosen, og det er et lavtryk som nærmer sig fra sydvest sidst på dagen.

Dermed er der regn og byger på vej fra sydvest natten til onsdag, og især onsdagsvejret ser ud til at blive præget af en del skyer og regn eller byger af og til, som også kan have torden med sig.

  • Print
  • Del artiklen: