Her kommer der mest sol

Landet er delt i to, når det gælder solskin og temperaturer idag.

Det er frem med solbriller eller solhat i den nordlige del af Jylland, hvor solen skinner fra en nærmest skyfri himmel. De højeste temperaturer i Nordjylland vil man finde i den østlige del, hvor det lokalt kan komme op på 20 grader.

Men også den nordlige del af Østjylland får en strålende formiddag, men i løbet af eftermiddagen vil skyerne brede sig fra nordvest.

I Nordsjælland og hovedstaden kommer der også en del sol og temperaturen ligger omkring 20 grader.

Bornholmerne bliver våde

Hele dagen må man døje med byger og nøjes med enkelte solstrejf på solskinsøen. Og temperaturen kan lige akkurat hiver sig op på 17 grader.

I resten af landet kan man hænge tøjet til tørre udendørs, for det holder tørt. Samtidig blæser der en let til frisk vind fra nordvest. Det bliver mest gråt i de sydvestlige egne og de grå nuancer præger også landskabet på Fyn, Midtjylland og Sjælland.

Lidt formørket sol ved Vesterhavet

Vinden langs vestkysten kan godt bide lidt i kinderne. Der kommer nemlig stedvis hård vind i løbet af dagen. Det er man vant til på de kanter.

Til gengæld er det sjældent man kan opleve solformørkelser og i aften, kl. ca. 20.40 kan man langs vestkysten være heldig, at fange en meget lille delvis solformørkelse. I USA er der flere steder man kan opleve total formørkelse.

  • Print
  • Del artiklen: