I dag er det jævndøgn, og den mørke tid nærmer sig

Vejrmæssigt er efteråret godt i gang, og fra i dag bliver dagslængden overhalet af nattens mørke. Men hvad er det egentlig, der sker?

Jævndøgn forekommer to gange om året og markerer den dag, hvor dag og nat varer lige lang tid.

I efteråret betyder jævndøgn, at vi går mod færre lyse timer, vinter og lavere temperaturer. Og det er altså fra i dag, dagene går på hæld frem til det bliver vintersolhverv den 21. december. Ved vintersolhverv har vi årets korteste dag på kun 7 timer.

I foråret markerer jævndøgn derimod, at de lyse nætter er på vej, og at sommeren er på trapperne. Her bliver dagslængden igen længere frem mod sommersolhverv den 21. juni 2018, hvor vi topper med over 17 timer med lys.

Men hvad er det egentlig der sker?

Der findes ikke nogen simpel forklaring på det. Men jorden roterer om en akse, som går fra nord til syd, og denne akse hælder 23,5 grader. Det er denne hældning på aksen, der gør, at vi har årstider og varierende dagslængder.

Når "nord-aksen", eller den nordlige halvkulge om man vil, peger væk fra solen, har vi kortere dage på den nordlige halvkugle og længere dage på den sydlige halvkugle. Vender "nord-aksen" derimod mod solen, mens jorden roterer, har vi lange dage og lyse nætter, og mere varme på grund af den øgede solindstråling. Det er altså sommer på den nordlige halvkugle og vinter på den sydlige halvkugle, og det er også på dette tidspunkt, man har midnatssol nord for polarcirklen.

Ved jævndøgn står solen på himlen direkte over ækvator, og dermed bliver dag og nat lige lange for alle på jorden, uanset om du er i Australien eller i Danmark - i hvert fald astronomisk set.

  • Print
  • Del artiklen: