Lokalt kolde nætter i sigte

Selvom temperaturen ikke er under frysepunktet, kan der godt være rim i græsset.

En skarp nordenluft presser sig i nat ned over os fra nordvest.

Koldest i det indre Jylland

Temperaturen falder til 2-7 grader i løbet af nattetimerne. De laveste temperaturer finder vi i de indre dele af Jylland, altså væk fra de varme kystområder.

Rim i græsset

Selvom temperaturen ikke kommer under frysepunktet, kan nogen alligevel stå op til lidt rim på græsset eller en iset bilrude. Temperaturen angives nemlig i 2 meters højde og de lokale jordbundsforhold og overflader kan derfor resultere i, at det lokalt bliver koldere end 2 grader.

Størst risiko først på ugen

Risikoen for lokal frost er kun tilstede de næste to til tre nætter, især natten til mandag og natten til tirsdag idet vinden aftager og det stadigvæk vil være relativt klart. I løbet af tirsdagen presser et regnvejr sig ind over os fra vest og det får temperaturen til at stige igen.

  • Print
  • Del artiklen: