Mini-storm besøgte den sydlige halvdel af landet i går

Især de sydlige egne fik meget vand og vind i går, mens Midt- og Nordjylland ikke mærkede det store til uvejret.

Et hidsigt lavtryk tog en tur indover landet i går og gav kraftige vinde med vindstød af storm og stærk storm til store dele af Syddanmark. To udsatte steder blev der målt 25 m/s i middelvind, og dermed blev det også til storm i middelvind.

Vind

DMI havde sendt varsler ud mod kuling og stærk kuling og risiko for vindstød af stormstyrke - nogle steder stærk storm. Og det blev stort set som forudsagt - bortset fra to stationer, Rømø og Langø, som kortvarigt målte storm i middelvind.

Loading preview...

Ellers blev det til vindstød mange steder over 30 m/s, og det hører til i kategorien "stærk storm".

På Gedser blev de kraftigeste vindstød målt, og her blev det til vindstød på 32,5 m/s, hvilket er lige under orkanstyrke (32,6 m/s).

Rømø havde derimod de kraftigste middelvinde på 25,4 m/s.

Loading preview...Loading preview...

Regn

Det blev næsten til heldagsregn de fleste steder og med indslag af kraftig regn i perioder blev det da også til en pæn portion vand til haverne i går. Især i Syd- og Sønderjylland gik det vådt for sig med mellem 20 og 35 millimeter næsten over hele regionen. Fanø ved Esbjerg fik mest regn nemlig 37,3 millimeter.

Mod øst og nord blev det også til en pæn sjat med over 20 millimeter rigtig mange steder.

Vest og Nordjylland slap billigst og nogle steder blev det kun til 2-4 millimeter.

Til sammenligning falder der normalt 73 millimeter i alt i september måned, hvis man ser på gennemsnittet fra 2006-2015.

  • Print
  • Del artiklen: