Morgensne i nord og øst lyser en gråvejrsdag op.

Snevejr har i nattens løb lysnet jorden i den nord og østlige del af Danmark.

Efter en periode med sol og smuk blå himmel, skiftes farverne ud med de mere grå nuancer.

Skyer vil dominere himlen i dag, og især Sjælland, men også dele af Fyn, Nord- og Østjylland er vågnet op til et snedække på to til tre centimeter. Det kan fortsat drysse lidt med sne først på formiddagen, men efterhånden tynder det ud, og resten af dagen bliver tør.

Mindre vind end i går

Vinden er mildere end i går med kun en svag til let vind fra sydlige retninger, så det vil ikke føles lige så koldt som i går. I løbet af eftermiddagen frisker den dog op ved vestkysten.

Temperaturen vil typisk ligge og kredse om frysepunktet, men over middag vil de fleste mærke en to til tre graders varme.

Sidst på eftermiddagen og i aften trækker nedbør ind fra vest, og det vil falde som sne eller slud i Nordvestjylland i løbet af natten.

  • Print
  • Del artiklen: