Regn og torden på vej op over landet

Et bælte med regn og torden er netop nu på vej nordpå.

Det ventede område med regn og torden er her ved middagstid nået frem til en linje fra Ringkøbing til Horsens og til Langeland. Det tordner mest i forkanten, men det blot regner meget syd for tordenlinjen. Der er indtil nu registreret omkring 2000 lynnedslag.

Der har formentlig også været skybrud, men kun Skrydstrup har indtil nu målt værdier tæt på. På Kegnæs på Als er der faldet 16 mm her i formiddag over en times tid. Det er tæt på den store spejderlejr ved Sønderborg, så der har man haft god brug for spader til at grave regnvejrsrender rundt om teltene.

Forventningen er, at området med regn og torden fortsætter nordpå og burde også sprede sig østpå til Sjælland og Bornholm. DMI har fortsat et varsel ude om skybrud og kraftig regn for Midt- og Sønderjylland, Fyn, Sydsjælland samt Lolland Falster og Møn.

http://www.dmi.dk/vejr/maalinger/radar-nedboer/

  • Print
  • Del artiklen: