Sidste sommerlige dag i denne omgang

Fra i morgen bliver det betydelig køligere

Det gælder om at nyde det solrige og varme vejr i dag. Der kommer godt lidt skyer på himlen af og til, men solen vil dominere og det holder tørt.

Sommerdag igen

De højeste temperaturer kommer op mellem 20 og 25 grader, i den sydlige del af landet måske 27 grader. Det vil sige, at det bliver en sommerdag, hvilket blot kræver, at en enkelt station kommer op på de 25 grader.

Vinden

Det bliver en let til jævn vind fra vest og den drejer mod sydvest, hvilket er et ildevarslende tegn, da det betyder en overgang til køligere vejr.

Slut med sommerdage i denne omgang

Fra i morgen og resten af ugen bliver det betydelig køligere. Vi får dagtemperaturer mellem 15 og 18, eller nogle steder 20 grader. Det bliver mere blæsende - især tirsdag og onsdag. Torsdag kommer der også regn. I det hele taget mere skyet og knap så sommerligt, som det fleste ønsker sig.

  • Print
  • Del artiklen: