Sløret sol og varme fra sydøst i dag

Vi slipper ikke helt for skyer men en pæn dag er i vente - inden regn og byger trækker op fra syd i nat.

Et lavtryk nærmer sig fra syd i løbet af dagen med regn og byger i nat. Men inden lavtrykket kommer helt op til os, og kaster det en del høje skyer op over landet.

Det giver et mælkehvidt skær foran solen, og som dagen skrider frem, bliver det efterhånden et tykkere skylag over de sydlige egne. Der bliver mest sol mod øst, mens Jylland må trækkes med lidt flere skyer dagen i gennem.

Men alle kan se frem til en pæn dag med højere temperaturer end hvad vi er vant til - de kommer typisk op mellem 19 og 24 grader, køligst ved de østvendte kyster.

Skal man grille i aften vil det fortsat være lunt, og det holder tørt hos langt de fleste. I Sønderjylland stiger risikoen dog for regn og byger sidst på dagen.

I Østersø-regionen bliver vinden af og til frisk fra øst, men i resten af landet bliver vinden mest svag til jæn fra øst og sydøst.

  • Print
  • Del artiklen: