Solen kigger frem i weekenden, men ikke hele tiden

Søndag ser ud til at blive den pæneste dag i den kommende weekend, og lørdag bliver prydet mest af de grå og blå farver fra vejr-paletten.

Weekendvejret bliver blandet men lunt med temperaturer omkring de 18-21 grader.

Fredagen starter ellers pænt med sol og tørvejr de fleste steder. Men ud på eftermiddagen kommer der skyer op til de sydlige og østlige egne, og sidst på eftermiddagen og ud på aftenen kan det også blive til regn mange steder mod syd og øst.

Blandet vejr lørdag

Lørdag skal man være forberedt på lidt af hvert.

Solen kan godt kile sig ned enkelte steder i løbet af lørdagen, og dagen kan også byde på perioder med tørvejr, men generelt bliver lørdag en dag med mange skyer på himlen og regn mange steder.

Loading preview...

Pænere vejr om søndagen

Lørdagens skyer og regn trækker videre mod øst, og en højtryksryg bevæger sig ind over Nordsøen i løbet af dagen og skærmer af for nye fronter.

Det giver os udsigt til en pæn søndag med god mulighed for at nyde solen og temperaturer, hvor de fleste kan være med.

  • Print
  • Del artiklen: