Sommerdage lige om hjørnet

Både lørdag og søndag kan temperaturen komme op omkring 24 grader. Begge dage bliver solrige.

Det bliver det ikke i dag, man skal slikke sol på stranden. For det bliver blæsende og køligt.

Men i weekenden vender sommeren tilbage. Allerede lørdag morgen skinner solen fra en næsten skyfri himmel i Jylland og på Fyn. I løbet af formiddagen hopper Sjælland med på "solvognen". Længst mod øst på Bornholm - hvor der er folkemøde - vil der være en del skyer til at begynde med. Dem bliver der dog færre af , som dagen skrider frem.

Vinden kommer fra nordvest og bliver let til frisk. de nordvendte kyster på Sjælland og hele den jyske vestkyst får derfor ikke del i de sommeragtige temperaturer. Man må nemlig på de kanter nøjes med 15 til 18 grader. Men inde landet bliver det varmt. Det generelle temperaturniveau ligger mellem 18 og 22 grader, og lokalt kan vi komme op omkring 24 grader.

Søndag begynder noget skyet mod øst og med solskin fra morgenstunden mod vest. Det bliver tørt og der skrues yderligere op for temperaturen. Vi ender mellem 18 og 23 grader, lokalt måske 25 grader, køligst ved vestvendte kyster.

Vinden bliver svag til jævn, i dagtimerne op til frisk vind omkring vest.

Her faldt der mest regn i nat

Det har regnet en del i løbet af natten, da en koldfront passerede landet fra vest. Fronten havde fart på, så det blev ikke til de store mængder i de fleste landsdele. Værst gik det ud over den nordlige del af Kattegat, Skagerrak og Vendsyssel. Her kom det tæt på skybrud flere steder; altså over 15 mm på under 30 minutter.

Bagsidevejr

Vejret efter passage af en koldfront.

Karakteriseret ved klart vejr med byger og forholdsvis kraftig stødende vind.

Lavtryk i selvsving

Lavtryk bliver hængende det meste af dagen i den nordlige del af landet ved Skagerrak. Der vil være en del af skyer omkring lavtrykket. I begyndelsen af dagen omkring Vendsyssel og senere langs den jyske østkyst og store dele af Sjælland. I den vestlige del af landet bliver det bagsidevejr med drivende skyer og sol ind i mellem. Vinden er bestemt mærkbar i dag. Generelt blæser der en jævn til hård vind omkring vest. Ud på dagen tiltager den i styrke og bliver til tider hård og langs den jyske vestkyst kan der i perioder være kuling.

  • Print
  • Del artiklen: