Spredte byger, men også sol

Hidsige byger kan af og til passere og lokalt kan de have torden med sig.

Især til morgen og formiddag er der sol mange steder og kun få byger. Ud på dagen kommer der dog både flere skyer på himlen og flere byger, men der vil også være perioder med tørvejr.

Flest byger mod syd

Bygerne har en tendens til at være flest i de sydlige egne, og bedst chancer for at gå fri af bygerne er i Vendsyssel. Vinden skal dog være noget mere nordvestlig for at Nordjylland kan gå helt fri af bygerne, og med en svag til frisk vind fra vest, kan bygerne altså ramme steder i landet.

Bygerne kan igen i dag godt være kraftige og have torden med sig. Men mellem bygerne er der også perioder med solskin, og med temperaturer som når op mellem 14-17 grader, behøver man måske ikke den tykke trøje i dag.

  • Print
  • Del artiklen: