Varm luft på vej til Danmark

Det vil være muligt at nå over 20 grader i anden halvdel af den kommende uge

Varm luft er på vej op over Vesteuropa og vil nå frem til Danmark midt på ugen. Vejret vil dog generelt være ret vekslende og kun onsdag og torsdag ser overvejende varme og tørre ud.

Mandagen bliver nu også ganske hæderlig med nogen sol og temperaturer mellem 15 og 18 grader. Om aftenen kommer der regn fra vest. Det er en varmfront, som skal passere for at give plads til varmen sydfra.

Varmfronten vil passere hele landet tirsdag, så den dag bliver mest grå og våd indtil fronten befinder sig øst for landet, og vi har fået varmluften op over os.

Varmt både onsdag og torsdag

Vi får glæde af den varme luft både onsdag og torsdag. Udfordringen er, at den nordvestlige del af landet ligger ret tæt på en koldfront mod nordvest, så det er ikke sikkert det her vil være helt tørt. Resten af landet får derimod tørt og varmt vejr med temperaturer, der mange steder når over 20 grader.

Det er så usikkert hvad fredagen byder på, men der kommer formentlig flere skyer med regn over den vestlige del

  • Print
  • Del artiklen: