Vi får pænt vejr i dag

Enkelte steder i landet kan der dog komme en byge

Vi har i dag et lavtryk liggende ude over Vesterhavet og det lavtryk er på vej mod nord. Ved Bornholm ligger der en front med regn og den front er på vej mod øst.

Mest tørt

De fleste vil derfor få tørt vejr i dag med både sol og skyer. Dog vil man først på dagen på Bornholm en overgang få regn og måske også torden. Der er ligeledes mulighed for enkelte spredte byger i eftermiddagstimerne i Jylland.

Vind og temperatur

Til at begynde med er vinden let til jævn omkring sydøst, men som dagen skrider frem drejer vinden til sydvest og tiltager lidt. Ved vadehavet kan vi endda komme op på hård vind til kuling. Temperaturerne vil i dag komme op mellem 18 og 23 grader.

  • Print
  • Del artiklen: