VIDEO Gletsjer-kollaps giver turister spektakulært syn

For øjnene af tusindvis af turister kollapsede en del af Perito Moreno-gletsjeren i Argentina.

Torsdag formiddag blev turisterne i nationalparken Los Glaciares i Argentina vidner til et spektakulært syn.

For øjnene af dem kollapsede en del af Perito Moreno-gletsjeren, og et stort stykke is faldt i den underliggende flod. Det skriver The Telegraph.

Gletsjeren dækker et areal på næsten 100 kvadratkilometer og tårner op mod 70 meter over havoverfladen.

Gletsjeren bevæger sig en lille smule hele tiden, og i perioder kollapser en del af den. Det skete senest i marts 2012.

Se gletsjer-kollapset i videoen i toppen af artiklen.

  • Print
  • Del artiklen: