VIDEO Hvordan husker du foråret?

Den første forårsdag i år giver os sne og tøsne og temperaturer omkring frysepunktet og lidt over. Foråret kan byde os alt fra frost til tocifrede plusgrader.

Vores Vejr har set tilbage på, hvor forskelligt marts kan opføre sig. Tryk play.

Foråret er nok den årstid, som mange ser frem til med længsel. Især når vinteren har været lang og hård. Men hvornår begynder det så, foråret?

Det er et spørgsmål, mange stiller, og det er et spørgsmål, der er mange svar på.

Foråret er ikke noget, som kommer natten over. Det er snarere en fornemmelse, der opleves de kommende måneder. Så når kalenderen siger forår den 1. marts, ja så kan vejret sagtens være iklædt vinterdragten med sne og frost den kommende tid.

Et andet svar kunne være, at vi astronomisk går ind i foråret efter forårsjævndøgn den 20. marts.

Vores Vejr har været i arkivet og set på, hvor forskelligt martsvejret kan arte sig.

Du kan se videoen øverst i denne artikel.

Den første forårsmåned slog i 1942 kulderekord med en middeldøgntemperatur på minus 3,5 grader. I den modsatte ende blev de 22,5 grader den varmeste martsdag, som DMI har målt siden de i 1874 begyndte at måde temperaturer, nedbør og solskinstimer. Varmerekorden blev målt i Karup den 18. marts.

Hvornår er der forår? Ifølge kalenderen begynder foråret den første marts. Hvad forbinder du med forår?Tocifrede...

Opslået af DR Vejret på 1. marts 2016

  • Print
  • Del artiklen: