VIDEO Meteor-vidne: Det er det vildeste

Asker Pedersen troede først, at han så et fly lande. Men det var en meteor ved højlys dag.

Asker Højlund Pedersen så i går et usædvanligt syn på himlen, da han kørte hjem.

- Det var en fuldstændig surrealistisk oplevelse. Pludselig kommer der en stor sten gennem luften med en kæmpe hale bagved, fortæller han.

Op mod 100 mennesker har berettet om at have set ildkuglen på himlen.

Det er især det klare vejr og meteorens størrelse, der har gjort den så synlig.

- Det er en stor enhed der kommer, når så kraftig en ildkugle lyser op i solskin om dagen, vurderer Søren Jacobsen, formand for Nordjysk Astronomisk Forening for Amatører.

Oplevelsen har gjort stort indtryk på Asker Højlund Pedersen.

- Det er det vildeste naturfænomen, jeg nogensinde har oplevet, understreger han.

Se ham fortælle om oplevelsen i Vores Vejr i videoen foroven.

  • Print
  • Del artiklen: