VIDEO Sådan opstår torden

Vi får bulder og brag, når temperaturforskellen i tordenskyerne er stor.

"Blomkålsskyen" kan have torden med sig. Tryk play.

Bulder og brag hører sommeren til. Tordenskyen hedder i meteorologien Cumulonimbus.

Du kan kende tordenskyen på, at det fra jorden ser ud som om, skyen har hat på.

Senere bobler skyen op som et "blomkål" på himlen og breder sig til ti kilometers højde, forklarer vejrvært Mikael Jarnvig:

- Øverst i tordenskyen er der positive ladninger og nederst negative ladninger. Temperaturforskellene i tordenskyerne er en betingelse for torden og brag.

Du får meget meget mere at vide om, hvordan torden opstår i videoen med Mikael Jarnvig øverst i artiklen.

Cumulonimbusskyen kan være meget lokal. Tordenskyerne kan måle blot 500 meter i diameter. Det betyder, at vejret kan variere, så der er solskin ét sted, mens det samtidig tordner få kilometer væk.

  • Fakta om tordenvejr
  • Cumulonimbus, tordenskyen, er den eneste sky, der kan skabe hagl. Det sker, når der er voldsom vind i skyen, der kaster regndråber rundt, som så bliver til is øverst i skyen, hvor der er minusgrader.
  • Lynrekorden for et enkelt tordenvejr i Danmark ligger på lidt mere end 100.000 lyn.
  • Den energi, der udledes ved et lyn svarer til otte 60 watts-pærers energiforbrug, hvis de brænder uafbrudt i en hel måned
  • Når et lyn springer, opvarmes luften til omkring 30.000 grader - hurtigt falder temperaturen tilbage.
  • Lydintensiteten af et tordenvejr i umiddelbar nærhed nærmer sig 120 dB - hvilket er væsentligt mere end hvad et fuldtonet rockorkester kan opnå.
  • I gennemsnit har vi tordenvejr 12 dage om året. De fleste optræder i august, hvor både land og vand er blevet rigtig varmt, så bygeskyerne kan udvikle sig til tordenskyer.
  • Kilder: Morten Lynge og Jesper Theilgaard

  • Print
  • Del artiklen: