VIDEO Vejrvært: Vent med at skifte dæk, sneen kommer

Foråret skulle egentlig være her, men sneen venter lige om hjørnet, så du kan godt parkere sommerdækkene lidt endnu.

Sommerdækkene kan du godt lade blive i garagen, mens huen og handskerne skal frem.

For i eftermiddagstimerne rammer et snefald den jyske vestkyst og bevæger sig på tværs af landet mod øst i løbet af aften- og nattetimerne. Jyderne bliver ramt hårdest med 4-10 cm sne, mens Sjælland kan nøjes med 0-2 cm.

I morgen fortsætter sneen med 5-10 cm i Midt- og Sydjylland, mens nordjyderne får op til 15 cm. Sjælland kan forvente 2-5 cm, og Bornholm får mellem 0-2 cm.

Men det er kun nordjyderne, der skal have forhåbninger om at få brug for kælken. For temperaturen svinger lige omkring frysepunktet i hele landet, og det er kun i Nordjylland, der er falder nok sne til, at det kan blive liggende.

Se alle detaljer og gode råd i videoen i toppen af artiklen

  • Print
  • Del artiklen: