Vindstille vejr venter i dag

Dis og lokal tåge pakker landet ind fra morgenstunden flere steder.

Blæsten kan man ikke få at se... eller mærke. Kun en svag til let vind rører på sig i dag fra forskellige retninger.

Det betyder også, at der flere steder i morgentimerne kan være dis eller måske lokal tågedannelse, som tager noget af sigtbarheden.

Enkelte hidsige byger

Himlen vil primært være dækket af skyer først på dagen, og i Sydvestjylland kan der med jævne mellemrum komme nogle hidsige byger forbi. Generelt er luftfugtigheden høj i hele landet, så det kan føles, som om der er lidt finregn i luften hele tiden.

I løbet af eftermiddagen klarer det lidt op fra nordvest, og der kan komme enkelte solstrejf især i det nordjyske.

Temperaturen ligger hele dagen over frysepunktet mellem to og fem grader, varmest mod syd.

  • Print
  • Del artiklen: