Opdagelsen af tyngdebølger er på højde med Higgs-partiklen - og har givet forskerne en helt ny sjette sans.

En ny æra er begyndt indenfor fysik og astronomi.

Så klart melder de forskere ud, som DR Viden har talt med, om offentliggørelsen af beviset for de såkaldte tyngdebølger.

Observationen af tyngdebølger er så banebrydende, at seniorforsker ved DTU Space, Søren Brandt, sidestiller det med opdagelsen af Higgs-partiklen ved CERN for tre år siden.

Ja måske endda endnu større.

- Det er kæmpestort det her. Det er den sidste brik i relativitetsteorien, der falder på plads, siger han.

- Det er nok den største nyhed indenfor gravitationsforskning i 100 år.

Forskere ved LIGO-eksperimentet har observeret tyngdebølgerne efter kollisionen mellem to enorme sorte huller, 1,3 milliarder lysår væk. En begivenhed, der fandt sted, da livet på Jorden knapt var kommet igang.

Tyngdebølge-observationen var endda i en frekvens, som vi mennesker kan høre.

Journey of a Gravitational Wave

Før var vi døve, nu kan vi høre

Lederen af LIGO-eksperimentet David Reitze sammenlignede under pressemødet, hvor opdagelsen blev offentliggjort, fundet med den moderne astronomis begyndelse, hvor Galileo tog kikkerten i brug:

- For over 400 år siden åbnede Galileo Galilei æraen for den moderne astronomi. Nu gør vi det samme. Vi åbner et nyt vindue for astronomien, sagde han.

Den nye observationsmulighed sammenlignes også med, at forskerne indtil nu har været døve, men nu pludselig kan høre Universet.

Indtil opdagelsen af tyngdebølgerne har forskerne nemlig kun kunnet observere Universet ved hjælp af lys i forskellige bølgelængder, repræsenteret af blandt andet synligt lys og stråling - samt eksotiske partikler som fx neutrinoer.

En ny epoke for fysik og astronomi

Nu kan forskerne observere hændelser i Universet, der ligger mange milliarder lysår væk, som vi ellers ikke havde en chance for at se, forklarer Alex Nielsen, der er post doc ved Albert Einstein Instituttet i Hannover.

Han er den eneste danske forsker, der har været direkte involveret i LIGO-eksperimentet. Og han er også svært begejstret.

- Det er fantastisk. Man har virkelig fornemmelsen af at være en del af en ny epoke i fysik og astronomi. Det er en drøm, der går i opfyldelse, siger han til DR Viden.

Han har hjulpet LIGO-forskerne med at analysere de signaler, som deres instrumenter har observeret, vha Albert Einstein Instituttets supercomputere.

Forskerne var også i stand til at detektere nogenlunde hvor i Universet, de to sorte huller kolliderede - en begivenhed som afgav de kraftige tyngdebølger. (© LIGO/Caltech)

Følsomme detektorer kan se længere

Alex Nielsen anslår, at vi først lige er kommet i gang med at observere tyngebølgerne.

- Til efteråret gør vi detektorerne endnu mere følsomme, og så er der gode chancer for, at vi finder flere sorte huller, siger han.

- Med flere detektioner vil vi kunne lave endnu mere præcise test af Einsteins relativitetsteori.

I fremtiden vil eksperimenterne blive endnu følsommere og dermed give forskerne mulighed for at kunne kigge efter andet end blot kollisioner mellem sorte huller, forklarer Alex Nielsen.

- Der er gode chancer for, at vi vil kunne høre neutronstjerner og med lidt held supernova-eksplosioner i fremtiden. Mest spændende er måske muligheden for at høre noget uforventet, siger han.

Samtidigt er en lang række eksperimenter på vej, som kan gøre os endnu klogere på tyngdebølgerne.

I blandt dem også satellit-detektoren eLisa, der har danske instrumenter om bord, der fra 2034 forhåbentlig også kan observere tyngdebølgerne.

Albert Einsteins tog fejl

Den verdenskendte fysiker Albert Einstein forudsagde tyngdebølgerne for over 100 år siden.

Ifølge legenden grublede han over, om de mon fandtes i næsten ti år, før han i 1915 offentliggjorde sin generelle relativitetsteori, hvor teorien om tyngdebølgerne blev fremsat.

Men han mente, at bølgerne var så små, at forskerne aldrig nogensinde ville kunne observere dem.

Og dermed har vi måske et eksempel på en af de meget få gange, at Albert Einstein tog fejl.

Albert Einstein forudsagde for 100 år siden, at tyngdebølger eksisterede. Han tog dog fejl da han forudsagde, at forskerne aldrig ville observere dem. (Foto: NF © Scanpix)

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve