Danske larver forsvarer sig med dråber af giftig cyanid

Københavns Universitet har kortlagt helt almindelige larvers tre forsvarsværker mod glubske rovdyr.

Seksplettet køllesværmer er som larve godt rustet til at afskrække rovdyr. Det sidste våben i arsenalet er dråber af giftig cyanid. (© Henrik Larsson - Fotolia)

På en gåtur gennem sommerlandskabet, kan man ved let løbe ind i den flotte rød-sorte seksplettede køllesværmer, som er en
almindelig natsværmer i Danmark.

Men inden den bliver flot og flyvende, tilbringer køllesværmeren lang tid som larve. En larve, der har et dødbringende forsvarsværk i form af klister og giften cyanid.

Nu har forskere fra Københavns Universitet kortlagt hvordan larverne forsvarer sig i Nature's Scientific Reports.

Tre forsvarsværker

Når køllesværmerens larve bliver angrebet af for eksempel myrer, frigiver den nogle dråber, som forskerne har fundet ud af har tre funktioner, forklarer Mika Zagrobelny fra Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet:

For det første smager de bittert, hvilket kan få nogle rovdyr til at miste appetitten.

Og hvis det ikke er afskrækkende nok, krystalliserer dråberne sig på grund af deres høje indhold af proteiner og sukker, så de bliver mere og mere klistrede, og for eksempel klistrer myrernes følehorn og ben sammen.

- Og ikke mindst udløses der en eksplosion af cyanid fra dråberne, hvis de kommer i kontakt med larvernes ’blod’ – altså hvis larven bliver såret – eller hvis larven eller dråberne bliver spist og kommer i kontakt med fjendens egne kropsvæsker, supplerer kollegaen Søren Bak.

Den seks-plettede køllesværmer (Zygaena filipendulae) er sort med røde pletter, flyver om dagen og er meget almindelig i Danmark. (Foto: Vladimir Blinov © ColourBox)

Får cyaniden fra kællingetand

Larverne kan faktisk selv producere giften cyanid, men får den normalt fra planten kællingetand, som den lever af - en plante, der også forsvarer sig ved hjælp af cyanid.

- Vi troede først, at dråberne kun var et kemisk forsvar, men vi fandt altså ud af, at de har flere funktioner, og at cyanid først bliver udløst som en sidste løsning, siger Søren Bak

Forskerne opdagede, at de blev klistrede på fingrene når de håndterede larverne. Så de testede larverne sammen med myrer fra instituttets parkeringsplads og fandt ud af, at dråberne fungerer godt som et klæbrigt forsvar.

Og hvis alt andet glipper, kan larverne altså frigive det giftige cyanid.

Larverne skulle dog ikke være farlige for mennesker. Med mindre man spiser ekstremt store mængder af dem.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve