Dennis kan føle med finger han mistede for 12 år siden

En bionisk fingerspids, udviklet i Schweiz, giver amputerede følelsen tilbage. En dansker var første forsøgsperson i verden.

Dennis Aabo Sørensen kunne under forsøgene i Schweiz igen føle med en hånd, som han mistede i 2003. (Foto: Hillary Adrienne Sanctuary 201 © www.hillary.ch)

Klokken 12 nytårsaften 2003 skulle Dennis Aabo Sørensen fra Aalborg fyre en nytårsraket af.

Det var ikke en ulovlig krysantemumsbombe, men en kugleraket, der var en del af et almindeligt familiesortiment.

Alligevel eksploderede raketten i hænderne på Dennis, der mistede sin ene hånd. Seks andre i byen blev også ramt.

- Det var noget billigt skrammel, der aldrig skulle have været godkendt, siger han til DR Viden.

Det var fuldstændigt vanvittigt. Pludselig var det som om, det hele snakkede sammen igen. Det var et kæmpestort øjeblik. Det var helt vildt.

Dennis Aabo Sørensen

12 år senere er han forsøgskanin i et ambitiøst eksperiment ved det Schweiziske universitet École Polytechnique i Lausanne, hvor han skal prøve at føle overfladeteksturer ved hjælp af en kunstig finger.

Han har fået indopereret elektroder i armen, og forskerne bag har kortlagt fantomfølelserne fra den hånd, der ikke er længere, men som Dennis altid føler er en usynlig knyttet næve.

- Det var fuldstændigt vanvittigt. Pludselig var det som om, det hele snakkede sammen igen. Det var et kæmpestort øjeblik. Det var helt vildt, siger han.

Kunne mærke riller på en plade

Eksperimentet går ud på at overføre følelser i den bioniske fingerspids til nerverne i armen via indopererede elektroder. Og det lykkedes ifølge Dennis Aabo Sørensen over alt forventning.

- Når den bioniske fingerspids bliver kørt henover de forskellige plader, så kan jeg simpelthen mærke, hvor fine rillerne er, siger han.

To af pladerne var meget ens, mens en anden var meget ru. Men fingerspidsen var følsom nok til, at Dennis mærkede rigtigt i 96 procent af tilfældene.

Dennis mærkede rigtigt i 96 procent af tilfældende.

Teknologien bag den følsomme fingerspids er udviklet af Silvestro Micera og hans hold ved den tekniske skole i Lausanne og forskere fra den italienske institution Scuola Superiore Sant'Anna.

Deres resultater blev publiceret i denne uge i det videnskabelige tidsskrift eLife.

- Vi har vist, at det er muligt at give amputerede en meget sofistikeret del af følesansen tilbage, nemlig evnen til at kunne mærke forskel på overfladeteksturer, siger Silvestro Micera.

Amputee Feels Texture with a Bionic Fingertip

Dennis er tilbage i Aalborg

Dennis Aabo Sørensen er den første i verden, som har genkendt overfladeteksturer med en kunstig fingerspids, som er koblet til elektroder, der var indopereret, så de kunne påvirke nerverne i armstumpen.

Jeg kan garantere dig for, at jeg ville ønske, at jeg kunne få den med hjem.

Dennis AAbo sørensen

Under eksperimentet bevægede en maskine den kunstige fingerspids henover den rillede overflade. Sensorer i fingerspidsen genererede et elektrisk signal, som blev oversat til elektriske impulser, der minder om nervesystemets sprog og derefter sendt videre til nerverne.

Og Dennis Aabo Sørensen kunne mærke rillerne, selvom han sad med bind for øjnene.

Men nu er eksperimentet slut. Og Dennis Aabo Sørensen er tilbage i Aalborg.

- Jeg kan garantere dig for, at jeg ville ønske, at jeg kunne få den med hjem. Men jeg vidste jo godt, da jeg blev udvalgt, at det var et forsøg og at uanset resultaterne ville elektroderne blive opereret ud igen efter 30 dage, siger han.

Den kunstige fingerspids er en sensor indskapslet i silikone, der opfatter ujævnheder og oversætter dem til elektriske signaler. Signalerne sendes til elektroder indopereret i armen, som omdanner dem til impulser, som nerverne kan forstå. Ujævnhederne kan nu opfattes som følesans af testpersonen. (© EPFL- Switzerland/SSSA)

Tester nu ikke-amputerede

Eksperimentet fortsætter med andre forsøgspersoner, for det er vigtigt, at det virker på alle - ikke kun Dennis Aabo Sørensen.

Lige nu tester forskerne teknikken på mennesker, der ikke har fået amputeret en legemsdel. Indtil videre "føler de rigtigt" i 77 procent af tilfældene.

Spørgsmålet er, om den bioniske fingerspids føler på samme måde som en rigtig finger. Det forsøger forskerne at finde ud af ved at kigge på forsøgspersonernes hjernebølger, når de rører med deres rigtige finger. Og det resultat sammenligner forskerne med, hvad der sker, når forsøgspersonerne rører ved overflader med den kunstige fingerspids.

- Det her studie sammensmelter fundamentale videnskaber med ingeniørkunst. Det tilføjer nye beviser til forskningen i neuroprotestik og kan bidrage til den neurovidenskabelige debat, specielt omkring neurone mekanismer omkring menneskets følesans, siger Calogero Oddo fra SSSA i en pressemeddelelse.

Den kunstige finger tæt på. Den består af sensorer indkapslet i silikone, som omsætter bevægelser til elektriske impulser. (Foto: Hillary Adrienne Sanctuary © Hillary Sanctuary/EPFL)

Fremtidens kunstige arm er på vej

Dennis Aabo Sørensens er ikke i tvivl. Han kunne føle noget igen.

- Det føles som om, at den pegefinger, der ikke er der, berører de plader. Det er så tæt, man kan komme på at mærke noget igen. Det føles som om, at det er min pegefinger, siger han.

Dennis Aabo Sørensen har tidligere været med i et forsøg, hvor han blev udstyret med en kunstig hånd, der kunne mærke formen på genstande.

Jeg har hele tiden tænkt, at det blev en succes. Jeg har følelsen af, at det bliver virkelighed en dag.

Dennis aabo sørensen

Han er stadig i kontakt med forskerne i Lausanne og står klar, hvis de skal bruge en forsøgsperson en anden gang. Men han er også klar over, at de ikke kan blive ved med at åbne og lukke hans arm for at putte elektroder ind.

Det er en stor operation hver gang.

Men han vil gerne hjælpe så meget som muligt, fordi han tror på, at forskerne er på vej mod en virkelig løsning: Kunstige lemmer, der kan erstatte mistede lemmer.

- Jeg har hele tiden tænkt, at det blev en succes. Jeg har følelsen af, at det bliver virkelighed en dag.

- Og det er en fed følelse at kunne mærke, at det altså kan lade sig gøre, siger han.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve