Derfor er himlen blå

Himlen bliver blå, fordi det ikke er alle farverne i sollyset, der når ned til os.

Himlen er blå, fordi solen tvinger luftmolekylerne til at bevæge sig. Og så spreder de den blå farve, der er den farve, der spredes mest effektivt. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

I Videnskabens Verdens brevkasse kan du få svar på alt mellem himmel til jord, og netop det første har en lytter spurgt om i denne uge:

Hvordan kan det være, at himlen er blå?

Vi har bedt Ulrik Uggerhøj, professor ved Institut for Fysik og Kemi ved Aarhus Universitet, give svaret:

- De molekyler, der er i luften, bliver tvunget til at vibrere af sollyset. Og når de gør det, så spreder de lyset. Lys af blå farve spredes mere effektivt end lys af rød farve. Så medmindre man kigger direkte op mod solen, vil man hovedsageligt se en blå farve, siger han.

Lyt til programmet

Hør mere om den blå himmel i Videnskabens Verden her.

Enhver ladet partikel, der tvinges til at accelerere vil udsende stråling. Og den stråling kan for eksempel være synligt lys. Luftmolekyler er ikke elektrisk ladede, men opfører sig som ladede partikler - nemlig det man kalder elektrisk dipol.

At det lige er farven blå, der dominerer på himlen, skyldes, at blå er den mest kortbølgede farve, og derfor bliver den spredt mere end andre farver.

Hvad sker der så, når man ser en solnedgang?

- Når man kigger hen mod solen, så mangler man det blå lys, som er blevet spredt væk. Tager man blå væk fra hvid, så bliver det rødt eller gulligt. Ved solnedgangen går solen jo igennem atmosfæren, og det blå lys bliver spredt væk til andre, der kan se det. Hvis jeg ser en solnedgang her i aften, så sidder der jo nogen i Californien og ser på solen ved middagstid. Og det blå lys, der bliver spredt ned i deres øjne, kommer jo ikke til mine. Det gør, at solnedgangen er rød, siger Ulrik Uggerhøj.

Afprøv det selv:

  • Du kan selv lave forsøget med lys på den her måde. Du skal bruge:
  • Et glas vand, en lommelygte og lidt mælk.
  • Kig på lommelygten gennem vandet i glasset. Hæld lidt mælk i. Så kan du se, at lommelygten bliver mere rød.
  • Kigger man på lommelygtens lys fra siden, så vil man se det er mere blåt. Her er det mælkeperlerne, der spreder lyset. Det svarer til molekylerne i atmosfæren.
  • Se en variant af forsøget udført her.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve