Forskere: Finhval døde ikke forgæves

Den store hval, som er strandet på kysten i Nordjylland, kan måske gøre biologerne klogere på de meget gådefulde kæmper.

Den døde finhval som strandede ved Blokhus tirsdag, kan måske gøre forskerne klogere på et dyr, som de ved meget lidt om. (Foto: Rasmus Skaftved © Scanpix)

Selvom det er trist, at den næsten 20 meter lange finhval, der er strandet ved Blokhus er død, kan dens endeligt gøre forskerne klogere på et dyr, som vi ved meget lidt om.

For selvom finhvalen er et enormt dyr, som er meget udbredt i verdenshavene, er dens liv næsten ukendt for videnskaben, forklarer Peter Teglberg Madsen, der forsker i hvaler ved Aarhus Universitet.

- Vi ved frygteligt lidt om de her dyr. Vi har haft held med at sætte måleinstrumenter på dem, så vi ved nogenlunde hvad de gør, men stadig ikke hvordan de gør det, siger han til DR Videnskab.

- De kan for eksempel svømme i høj fart og pludselig tage 50 tons vand ind i munden, og vi fatter ikke hvordan de kan gøre det uden at rykke kæben af. Det forstår vi simpelthen ikke.

Han glæder sig på den måde til at hvalen i Nordjylland bliver undersøgt, fordi det måske kan gøre forskerne klogere på den type af mysterier.

Vigtig brik i et puslespil

Det samme gør Carl Kinze, der er biolog med speciale i hvaler, og manden bag hvaler.dk.

- Den her strandede hval er en vigtig brik i det store puslespil. I gamle dage fangede man dem jo, men det gør vi ikke mere. Og derfor er det meget sjældent at få lov til at undersøge en, siger han.

- Så på sin vis er den ikke død forgæves, for nu har vi sådan en chance.

Carl Kinze peger på finhvalens navigationsevner, som noget af det, videnskaben ved meget lidt om.

- De har ikke sonar ligesom tandhvalerne. Så hvordan de navigerer ved vi faktisk ikke. Vi kan ikke sige hvordan de gør på en fornuftig måde. De har måske en slags sonar, men det er stadig bare en teori, siger han.

- De kan nogle ting, det har vi belæg for at sige. Men vi ved bare ikke hvordan de gør det.

Samme ønske går igen hos Peter Teglberg Madsen:

- Vi ved næsten ikke noget om hvordan de navigerer. De kan synge til hinanden på over 1000 kilometers afstand, men hvordan de ellers finder vej og hvorfor en hval som denne strander, ved vi ingenting om, siger han og fortsætter:

- Det er skide spændende at kunne få lavet en dissektion af den og få undersøgt hvordan dens anatomi ser ud.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve