Forskere fjerner for første gang fremtidig hjertelidelse fra foster

Forsøget kan ifølge forskerne vise sig at være et stort gennembrud for ændring af dna.

Forskningen kan potentielt bruges på op mod 10.000 sygdomme. (Foto: handout © Scanpix)

Amerikanske og sydkoreanske forskere har fjernet en arvelig hjertesygdom fra et såkaldt embryon, der er et foster i den tidlige udviklingsfase.

Det skriver flere medier, blandt andre BBC, The New York Times og Washington Post.

Det er første gang, at man succesfuldt har ændret i et menneskefosters dna.

Det er forskere fra amerikanske Oregon Health and Science University, Salk Institute og Institute for Basic Science i Sydkorea, der har lavet forskningen, som i dag er publiceret i tidsskriftet Nature.

Med hjælp fra laboratorieteknologien kendt som Crispr, har forskerholdene fjernet defekt dna i fosteret, der senere i livet ville give en arvelig hjertesygdom, som fører til, at hjertet pludseligt stopper med at slå.

Rammer én ud af 500

Sygdommen, der hedder hypertrofisk kardiomyopati, rammer én ud af 500, og der er 50 procents risiko for, at personer ramt af sygdommen giver den videre til børn.

- Ved at bruge teknologien er det muligt at reducere byrden ved sygdommen fra familier og senere hen fra menneskeheden, siger Shoukhrat Mitalipov, en af forskerne bag forsøget, ifølge BBC.

I eksperimentet blev tolv sunde æg befrugtet med sæd fra en mand med sygdommen. Under befrugtningen blev den arvelige sygdom fjernet.

Her fik fosteret lov til at vokse i fem dage, hvorefter forsøget blev stoppet. I 72 procent af fostrene var de skadelige gener fjernet fra fosteret, hvilket ifølge forskerne er overraskende mange.

Skaber moralsk debat

Lignende eksperimenter er blevet forsøgt flere gange før blandt andet af kinesiske forskere for to år siden. De gav dog op, da de ikke kunne rette alle cellerne, mens andre gener også blev ændret.

Den nye forskning kan potentielt anvendes på omkring 10.000 forskellige sygdomme som for eksempel livmoderhalskræft.

Forsøget har dog også skabt debat om, hvad der er moralsk korrekt, når det kommer til at ændre i dna.

Det måske største spørgsmål, og det, der vil blive debatteret mest, er, om vi overhovedet skal ændre i fostre i den tidlige udviklingsfase, siger Darren Griffin, professor i genetik ved University of Kent i England, ifølge BBC og uddyber:

- På den anden side skal det også debatteres, hvor moralsk acceptabelt det er ikke at handle, når man har teknologien til at forebygge de her sygdomme, siger han.