Fra Nedelin-katastrofen til Columbia: Rumfartens værste ulykker

Tidslinje 1960-2003: De sidste fire dage har budt på tre jubilæer for NASA's største rumfartsulykker. Her er et tilbagekig på nogle af rumfartshistoriens mest afgørende katastrofer.

I torsdags var det 30 år siden Challenger-rumfærgen eksploderede under opsendelsen. Men rumfarten har været ramt af mange store ulykker. (Foto: Nasa © Scanpix)

I morgen er det 13 år siden, at rumfærgen Columbia eksploderede under tilbageflyvningen til Jorden. I torsdags var det både 49-års jubilæum for Apollo 1 ulykken og 30-året for Challenger-rumfærgen, der eksploderede under opsendelsen.

Rumfarten er præget af store opdagelser og teknologiske sejre, men sejrene og opdagelserne har også krævet sine ofre. Tekniske og menneskelige fejl har kostet mange menneskeliv de sidste knap 70 år.

Her er en tidslinje, over en række af de mest markante ulykker.

Oktober 1960 – Raket eksploderer og dræber 126

День, когда не стартуют ракеты. Анонс.

Den 24. oktober 1960 skal Sovjets nyeste raket, R-16, sendes op fra Bajkonur i Kasakhstan, Sovjetunionens afsondrede rumhavn. 200 officerer, soldater og ingeniører befinder sig på affyringsrampen den aften i oktober, hvor raketten skal have sin debut. En af dem er den sovjetiske Marskal Nedelin.

Han har beordret arbejderne ud på rampen, for at foretage de sidste øjebliksreparationer på raketten - til trods for, at den er fyldt med sprængstof. Men der er fejl i rakettens kontrolsystem. Præcis 30 minutter inden opsendelsen er planlagt, antænder rakettens brændstof.

Uden varsel eksploderer missilet og indhylder rampen i et inferno af flammer. Ilden opsluger arbejdere og officerer på lige fod og udsletter dem på et splitsekund. De, som formår at flygte ud af flammerne, omkommer i de giftige gasser. 126 mennesker mister livet, heriblandt Nedelin, som får den tvivlsomme ære af at få sit navn på den største katastrofe i Bajkonurs historie: Nedelin-katastrofen.

Marts 1965 – Styrter ned i Sibirien og kæmper med vilde dyr

Voshkod 2-missionen går næsten galt allerede i rummet, da Sergej Leonov ikke kan komme tilbage i rumkapslen efter en rumvandring. Det lykkes dog, men landingen slår også fejl. (Foto: SVF2 © Getty Images)

Voshkod 2-missionen i 1965 er både en succes og en fiasko. Aleksej Leonov, den ene af to kosmonauter om bord, foretager den første rumvandring, men kan ikke vende tilbage til Soyuz-fartøjet, da hans dragt udvider sig i vakuum. Han klarer det dog efter paniske minutter ved at lukke luften ud af sin rumdragt. Men problemerne slutter ikke der.

Noget går galt under landingen, og kosmonauterne må styre kapslen ned manuelt. Det betyder, at kosmonauterne lander midt i en sibirisk skov, uden for redningshelikopternes rækkevidde. De overlever dog ved at fælde træer og lave bål, mens de holder vilde ulve og bjørne stangen.

Januar 1967 – Brand under test koster tre livet

Der udbryder brand i Apollo 1-kapslen, der er under tryk og fyldt med ren ilt. Her ses kapslens indre efter branden, der kostede tre livet. (© Nasa)

Under en rutinemæssig test ved Apollo-programmets spæde start, bryder en brand ud i mandskabskapslen. Den er under tryk og fyldt med ren ilt. Problemer med kommunikationen betyder, at der går noget tid inden branden opdages.

Ved en fejl stiger trykket i kabinen, og det er umuligt at åbne lugen til kapslen, der til sidst går hul på. Men da er det for sent. De tre astronauter Virgil I. 'Gus' Grissom, Edward H. White II og Roger B. Chaffee var omkommet.

April 1967 – Rumkapsel styrter mod jorden uden faldskærm

Kosmonaut Vladimir Komarov under forberedelserne til sin mission. (Foto: Sovfoto © Getty Images)

Syv år efter Nedelin-katastrofen i 1967, mister det sovjetiske rumprogram sin første kosmonaut under en mission. Under Sojuz 1-missionen i 1967 folder faldskærmen på kosmonaut Vladimir Komarovs landingsmodul sig ikke korrekt ud. Kapslen rammer Jorden med 140 km/t, og Komarov bliver dræbt øjeblikkeligt.

April 1970 – Houston vi har et problem

En eksplosion i en iltflaske beskadigede Apollo-13's Odyssey-modul, som her ses udefra.

På vej til månen, 300.000 kilometer fra Jorden, går noget galt om bord på Apollo 13 missionens Odyssey-modul. Da astronauten Jack Swigert tænder for en kontakt, rystes rumskibet og alt lys går. En gnist er opstået i en ilttank, som er eksploderet og har delvist ødelagt fartøjet.

Heldigvis kan de tre astronauter om bord flygte til landingsmodulet Aquarius, som bliver deres midlertidige hjem indtil de lander på Jorden igen i det beskadigede Odyssey-modul – uden at vide om varmeskjoldet er intakt.

Turen hjem bliver kold og lang, men ender uden tab af menneskeliv. Hændelsen får NASA til at forbedre sikkerheden, og ingen af de resterende fire Apollo-missioner oplever alvorlige ulykker.

Juni 1971 - De tre eneste dødsfald i rummet

Begravelsesceremonien for de tre omkomne kosmonauter fra Sojuz-11, finder sted i Moskva den 1. juli 1971. (Foto: Keystone-France © 1971 Keystone-France)

Den første og eneste ulykke, der har krævet menneskeliv i rummet, er den tragiske Soyuz-11 i 1971. Opsendelsen går ellers perfekt, og de tre kosmonauter Géorgij Dobrovólskij, Viktor Patsajev og Vladislav Volkov ankommer problemfrit til Salyut 1, verdens første rumstation.

I tre uger foretager de en række forsøg og eksperimenter i rummet. Men under nedstigningen fejler en kritisk ventil, og trykket i kapslen falder øjeblikkeligt. Ilten forsvinder fra kapslen, og kosmonauterne bliver udsat for katastrofal dekompression.

De dør efter kun et minut. For ingen af de tre kosmonauter er udstyret med en rumdragt, som ellers kunne have reddet deres liv. Redningsholdet forsøger forgæves at genoplive dem, da kapslen er landet. Ulykken betyder, at Sovjetunionen udvikler Sokol K-rumdragten, som alle kosmonauter siden har brugt under op- og nedstigning.

Marts 1980 - Militær-raket eksploderer og dræber 50

En Vostok-2M-raket står klar på den russiske Plesetsk Kosmodrom i det nordlige Sibirien. Den skal opsende en Tselina-satellit og er ved at blive fyldt op med brændstof. Mens en lang række teknikere arbejder på affyringsrampen, eksploderer raketten pludselig, og den enorme ildkugle koster 50 mennesker livet. Ulykken bliver først offentligt kendt ved Sovjetunionens begyndende kollaps i slutningen af firserne.

Januar 1986 - Challenger eksploderer under opsendelse

Space Shuttle Challenger Explosion LIVE TV

Den 28. januar skal rumfærgen Challenger på en rutinemæssig mission. 24 rumfærgemissioner er gået forud uden problemer. Challenger løfter sig da også uproblematisk fra affyringsrampen og alt virker normalt. Men efter kun 73 sekunder, eksploderer rumfærgen i en enorm ildkugle. Alle syv astronauter om bord bliver dræbt, den ene af dem skolelæreren Christa McAuliffe.

Opsendelsen bliver vist live i fjernsynet, og ulykken kommer som et chok for USA’s befolkning og resten af verden. Senere undersøgelser viser, at ulykken skyldes, at en gummiring er blevet hård på grund af usædvanligt koldt vejr på dagen og har beskadiget brændstoftanken. Rumfærgerne flyver ikke igen før næsten tre år senere i september 1988.

Februar 1996 - Den største tragedie for Kinas rumprogram

Efter Challenger ulykken sætter NASA en stopper for kommercielle opsendelser med rumfærgen. Samtidigt er Kinas rumprogram så småt kommet igang, og tilbyder meget billige opsendelser. Derfor har det amerikanske militær valgt at opsende kommunikationssatellitten Intelsat 708 med kinesernes nye Chang Zheng-3B raket.

Men allerede få sekunder efter at raketten lettede fra affyringsrampen, drejer den skarpt i luften. I stedet for at flyve lige op, flyver raketten næstne horisontalt, og styrter ned i en kinesisk landsby tæt ved. Eksplosionen er katastrofal for landsbyen. De kinesiske myndigheder påstår, at den er evakueret, men amerikanske teknikere på stedet rapporterer om lastbiler fyldt med ofre. Først anslår de, at mellem 200 og 500 er døde. Et tal der dog senere afvises af både kinesiske og internationale eksperter.

Ifølge de officielle tal blev kun seks mennesker dræbt ved ulykken, mens 57 blev såret. Ulykken skyldtes en fejl i rakettens styringssystem.

Februar 2003 - Et stykke skum er skyld i den sidste rumfærgeulykke

Space Shuttle Columbia Disaster Pt 2: Final descent - BBC

Under rumfærgen Columbia’s returnering til Jorden efter en succesfuld mission, går noget helt galt. Rumfærgens astronauter har været i kredsløb og hjulpet med at bygge den nye Internationale Rumstation. Hvad de ikke ved er, at et stort stykke isoleringsskum fra den eksterne brændstoftank, har beskadiget rumfærgens ene vinge.

NASA er klar over, at vingen er beskadiget, men vælger at holde det skjult for astronauterne og fortsætte missionen. Men hullet i vingen bliver katastrofalt. Tidligt om morgenen mister kontrolcenteret sensordata fra vingen, og kort efter afbrydes radiokontakten til Columbia. Alle syv astronauter om bord bliver dræbt, da rumfærgen eksploderer i omkring 60 km's højde. Kort efter regner dele af rumfærgen ned over Texas.

Ulykken ender med en stor undersøgelse af NASA, som kommer under kraftig kritik for at ignorere alvorlige problemer. Den næste rumfærge flyver først igen i 2005. Fem år senere bliver NASA’s rumfærge-flåde pensioneret.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve