Glasskiver kan gemme data i 5D - i milliarder af år

Ny teknik gør det muligt at gemme hvad der svarer til indholdet af 7000 Blu-ray skiver på en lille glasskive, stort set for evigt.

En laser skriver digitale data - her Bibelen - i fem dimensioner ind i glasskiver, som kan gemme indholdet i 13,8 milliarder år. (© University of Southampton)

Menneskeheden producerer data som aldrig før. 2,5 trillioner bytes om dagen eller deromkring. Men hvad gør vi af det hele, og hvordan passer vi på det til eftertiden?

LP'er bliver ridsede, CD'er og DVD'er dør, bøger rådner - og harddiske går i stykker. I generationer har vi overført data fra ét kortlivet og fejlbehæftet format til et andet.

Nu har forskere fra University of Southampton fundet ud af at gemme 360 terabyte digitale data i nanostrukturerede glasskiver, ved hjælp af femdimensionel laserteknologi.

Det er noget af en mundfuld. Men potentialet er enormt.

Diskene er lavet af glas som er kemisk stabilt og modstandsdygtigt overfor selv høje temperaturer.

Ved stuetemperatur kan skiverne klare sig for evigt, mens temperaturer op til 1000 grader Celsius ikke er et problem. De kan endda overleve i 13,8 milliarder år ved 190 grader Celsius.

Det er tre gange så langt tid som Jordens alder - og mindst lige så lang tid, som Universet har eksisteret indtil nu.

- Det er spændende at tænke på, at vi har skabt en teknologi, der kan bevare dokumenter og information og gemme dem til fremtidige generationer. Den her teknologi kan sikre de sidste spor efter vores civilisation. Alt hvad vi har lært, vil ikke blive glemt, siger Professor Peter Kazansky fra Optoelectronics Research Center ved University of Southampton i en pressemeddelelse.

Plads til 7000 Blu-ray skiver

Den største fordel ved teknologien er dog hvordan data bliver gemt i glasset og mængderne af data, der er plads til.

På en CD aflæses data ved at en laser lyser på en linje eller rille, hvor en række ujævnheder udgør det for etter og nuller - digital information. Når der et forhøjning på linjen, reflekteres laserlyset tilbage og registreres som et ettal - er der ikke nogen forhøjning, er det et nul.

I glasskiverne skrives data i fem dimensioner. En såkaldt femtolaser skriver data som tre lag af nanostrukturerede pletter i glasset, der ændrer hvordan lyset bevæger sige gennem glasset. Nanopletterne kan både aflæses i tre retninger, og i forhold til hvor kraftigt laseren bliver reflekteret.

Teknologien betyder, at skiverne har plads til omkring 360 terabyte data. Det svarer til omkring 7000 dobbeltlags Blu-ray skiver.

Forskerne har allerede testet skiverne ved at indlæse Magna Carta, Bibelen, og et af fysikeren Isaac Newtons hovedværker, Optik.

En kopi af FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne på en glasskive blev for nyligt overrakt til UNESCO ved en konference i Mexico.

Kommer til stuerne om nogle årtier

Teknikken blev første gang præsenteret i 2013, men dengang fik forskerne kun plads til 300 kilobyte på en skive. De nyeste resultater blev præsenteret onsdag ved en konference for The International Society for Optical Engineering kaldet Spie.

Håbet er, at teknologien vil være tilgængelig i almindelige forbrugerprodukter indenfor nogle årtier. Men hvordan overførselsraten er, og hvor meget glasskiverne koster at producere, har det ikke været muligt at få svar på fra forskerne.

Én ting er sikkert. Teknologien står overfor de samme udfordringer som alle andre typer af fysiske medier gennem tiden. For selvom glasskiverne kan holde indtil Universet brænder ud, er det ikke sikkert, at nogen kan finde ud af at aflæse de data der ligger på dem om bare få år.

Og hvad med de maskiner, som skal aflæse dem? Hvor længe holder de?

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve