Snefnug opstår i atmosfæren og daler ned mod jorden. Men vidste du, at de fleste af dem opstår rundt om særlige bakterier?

Det er vintervejr i Danmark og sneen har trukket en fin hvid dyne over landet.

Men når du går ud i snevejret og stikker tungen ud for at fange et snefnug, får du også noget andet med.

For inde i hvert snefnug er der en partikel, som iskrystallerne er vokset på. Og ofte er det bakterier, der gemmer sig inde i snefnuggene.

For at iskrystaller kan opstå skal der nemlig enten være meget koldt - eller også kræves der en såkaldt nukleator.

Det er partikler, som fx støvkorn, pollen og specielt bakterier, der på grund af deres overflade, gør det lettere for iskrystallerne at opstå.

Bakterier som Pseudomonas syringae er specielt gode nukleatorer. De kan få snefnug til at opstå i skyerne allerede omkring frysepunktet.

Bakterier ødelægger planter

Pseudomonas syringae er så god til at få iskrystaller til at dannes, at den er skadelig for mange planter. Den tillader nemlig iskrystallerne at opstå på bladene af fx tomaterplanter, som så bliver beskadiget.

Pseudomonas syringae har faktisk sit navn fra syrener, som netop er modtagelige overfor frost på grund af bakterien.

Bakterierne er dog ikke farlige for mennesker.

Forskerne tror, at bakteriernes sne-tur er en del af deres livscyklus. De bliver blæst op i atmosfæren, ender i en sky og falder så som snefnug helt andre steder.

Bakterierne dukker op i sneprøver fra hele verden. Og måske spiller bakterierne en vigtig rolle i Jordens hydrologiske cyklus.

Temperaturen i luften som snefnuggene passerer igennem, bestemmer hvor store de bliver.

Hård frost giver små snefnug, mens tøvejr giver store snefnug.

Så næste gang du skal skovle sne kan du tænke på, at det faktisk er bakterier og vand, du skovler rundt med.

Se fænomenet forklaret i den grafiske animation øverst i artiklen.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve