4 steder, hvor naturen har fået rettigheder

I Bolivia, Indien og New Zealand har naturområder fået status som juridiske væsner med rettigheder på linje med mennesker.

Rydningen af regnskov er et af de tydelige billeder på, hvordan mennesket ødelægger naturen. I Bolivia og Ecuador, hvor Regnskoven i Amazonas - verdens største - strækker sig over, har naturen fået sine egne juridiske rettigheder. (Foto: JANINE COSTA © Scanpix)

Naturen er under pres fra mennesker. Klimaforandringer, skovrydning og forurening fra landbrug, byer og industri er bare nogle af de faktorer, der er med til at forandre og ødelægge verdens naturområder.

Derfor er domstole og regeringer i nogle af de lande, hvor det står slemt til, skredet til utraditionel handling.

De har givet naturområder status som juridiske entiteter - altså væsner med rettigheder på linje med mennesker.

Det betyder bl.a. at en regering er forpligtet til at beskytte naturen mod overgreb fra mennesker. Hvis den fejler, kan organisationer, folkeslag eller enkeltpersoner sagsøge regeringen på vegne af naturen.

Her er fire eksempler på steder, hvor naturen er blevet til menneske i lovens øjne:

1) Bolivia: Loven om Moder Jord

I 2012 vedtog den bolivianske regeringen den såkaldte “Moder Jord”-lov.

Det er den første lov, der fastsætter naturens rettigheder, som vi kender det fra menneskerettigheder, i en særskilt lovgivning.

Loven skal bl.a. sikre, at regnskovsområder forvaltes bæredygtigt og lære Bolivias folk at leve i harmoni med naturen, så de kan få gavn af den uden, at den overudnyttes.

Moder Jord er i høj grad inspireret af den måde, hvorpå Bolivias oprindelige folk opfatter og lever i samspil med naturen.

Med loven er Bolivias regering forpligtet til at føre en miljøvenlig politik - nationalt og internationalt.

Sker der overgreb på naturen, kan enkeltpersoner anmelde dem til myndighederne.

I Ecuador findes en lignende lov, som blev skrevet ind i landets forfatning allerede i 2008.

Tømmerkoncession i Regnskoven ved Ascencion de Guarayas i Bolivia, Her fældes mahogni og andre "hård-træ"-sorter. Man tager et lille stykke af skoven og fælder enkelte træer, derpå tager man et nyt stykke og efter ca. 30 år vender man tilbage til dette stykke regnskov. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

2) New Zealand: Skov og flod

På New Zealands nordø ligger Te Urewera - et fjernt og tæt skovområde, som i mange år har været hjem for Maori-stammen Tūhoe.

I 1954 blev området omdannet til nationalpark, men efter pres fra NGO’er og oprindelige folk blev parken afskaffet, og skovområdet fik i 2014 status som et juridisk væsen, der ejer sig selv.

For bare en måned siden underskrev New Zealands regering desuden en traktat med Maori-folk, der giver Whanganui - landets tredje længste flod - samme status.

New Zealands oprindelig folk, Maori-folket, har kæmpet en hård kamp for naturens rettigheder i mange år. Nu ser der ud til at være lys forude. (Foto: tony Gentile © Scanpix)

3) Indien: Floderne Ganges og Yamuna

Den indiske flod Ganges, der leverer vand til en stor del af Indiens befolkning, og dens største biflod Yamuna er stærkt forurenede og lider under påvirkning fra mennesker.

Derfor erklærede Højsteretten i den indiske delstat Uttrakhand i marts, at de to floder fremover har status som juridiske entiteter.

Det betyder, at den indiske regering er lovmæssigt forpligtet til at beskytte floderne mod menneskelig indgriben, og det er bl.a. ikke længere tilladt at bygge dæmninger i floderne eller på anden måde gribe ind i deres naturlige løb.

Den indiske flod Ganges er så forurenet, at den udgør en stor sundhedsrisiko for både de mennesker, der er afhændige af den for drikkevand, og den omkringliggende natur. (Foto: Piyal Adhikary © Scanpix)

4) Indien: Himalaya

Senest er turen kommet til Himalaya, hvis gletsjere, søer og skove af en indisk domstol er blevet anerkendt som levende væsner med rettigheder.

To af Himalayas store gletsjere forsyner floderne Ganges og Yamuna med vand, og Højsteretten i Uttrakhand har derfor besluttet, at Himalaya skal have samme rettighederne som de to floder.

De sidste 25 år har gletsjeren Gangotri, som er en af Himalayas største, trukket sig mere end 850 meter tilbage, siger en dommer om årsagen til, at området nu kommer under beskyttelse mod menneskelig ødelæggelse.

Overalt i verden er gletsjere under pres. Her Aletsch-gletsjeren i Schweiz, der er Alpernes største. (Foto: Denis Balibouse © Scanpix)

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve