BILLEDER Lyslaboratorium åbnet i industripark

Med 280 gadelamper i 50 forskellige afskygninger er Europas største gadelampelaboratorium åbnet i Albertslund.

Der er forandringer undervejs nogle meter oppe. De kommende år skal landets kommuner udskifte gadebelysningen fra de gamle neonrørsarmaturer til moderne og avancerede LED lamper.

Torsdag aften efter solnedgang, åbnede Europas største lyslaboratorium 'DOLL Living Lab' i Hersted Industripark i Albertslund ved København.

Med i alt 50 forskellige lampetyper - 280 i alt - fordelt på 9,2 kilometer veje og stier, har lysbranchen fået et udstillingsvindue og et eksperimentarium udi avancerede løsninger.

Udover at LED belysning giver en direkte besparelse pga. mindre strømforbrug, vil man via intelligent styring af lampernes lysstyrke, kunne skabe langt mere energieffektiv gadebelysning.

Samtlige 280 af de nye armaturer er via internettet tilsluttet et fælles kontrolrum, hvor man udover at kunne styre dem, også kan måle lampernes energiforbrug og CO2-udledning.

Se mere på hos DOLL Living Lab.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve