Brydeshval skyller op på indisk strand

12 meter lang og tyve ton tung hval strandede natten til fredag.

(Foto: Divyakant Solanki © Scanpix)

VIDENSKABSBILLEDET

Brugerne af Juhu beach udenfor den indiske millionby fik sig en noget uventet oplevelse natten til fredag, hvor en godt 12 meter lang hval skyllede op.

Den strandede hval har været død i tre døgn og er af arten af brydeshvaler.

De tilhører gruppen af bardehvaler, der lever af at filtrere store mængder vand for fisk, skaldyr, og andet gennem deres barder, der lidt populært forklaret er en slags lange trævler i hvalens overmund.

Man diskuterer flittigt hvorfor hvaler strander og budene går på alt fra klimaforandringer, lydforurening fra skibe, sygdom eller noget helt fjerde.

Den strandede hval havde umiddelbart ingen ydre skader og vil nu blive undersøgt nærmere.

Rettelse:
I artiklens oprindelige udgave, fik vi fejlagtigt gjort den 40 fod lange hval til blot 7 meter - den er reelt godt 12. Vi beklager fejlen.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve