Dansk vindmølle sætter verdensrekord i energiproduktion

Konkurrencen er dog hård, og ekspert fra DTU mener, at flere og større vindmøller er på vej.

Den 222 meter høje MHI Vestas V164 har netop slået rekord. Flere og større vindmøller er på vej. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

En vindmølle-prototype ejet af MHI Vestas Offshore Wind har slået rekorden for energiproduktion for kommercielt tilgængelige offshore-vindmøller. Det skriver MHI Vestas i en pressemeddelelse.

Vindmøllen af typen V164-8.0 MW, der egentlig er en offshore-vindmølle, står på land i Testcenter Østerild i Thy og slog den tidligere rekord ved at generere 9 MW effekt eller cirka 216.000 kWh energi over en 24 timers periode.

- Vindmøllen har produceret fuldlast i 24 timer. Vindmøller producerer jo energi afhængig, hvor meget det blæser. Og her har man haft helt optimale forhold, fortæller Peter Hjuler Jensen, viceinstitutdirektør ved DTU Vindenergi og tilknyttet Testcenter Østerild.

- Her har man haft helt optimale forhold

Viceinstitutdirektør Peter hjuler Jensen, DTU VINDENERGI

Vindmøllen er egentlig bygget til at kunne producere 8 MW, men er ombygget så møllen kan producere 9 MW.

Vindmøller af usædvanlig størrelse

Offshore-vindmøllen, der slog rekorden, er af en helt usædvanlig størrelse. Prototypen, der står ved Østerild, er ikke mindre end 222 m høj op til vingespidsen, når den er højest oppe. Det er mere end fem gange højere end Rundetårn.

Testcenter Østerild

Testcenter Østerild er nationalt testcenter for store vindmøller. Anlægget styres og drives af Danmarts Tekniske Universitet (DTU). Det er bygget, så det kan teste vindmøller, der er helt op til 250 meter høje.

Hver af de tre vinger er over 80 meter lange, svarende til længden på knap fem IC3-vogne. Hver vinge vejer 35 tons.

En vindmølle af den størrelse kan producere en stor mængde energi. Vindmøllen producerer ikke maksimalt udbytte hele tiden, fordi vindhastigheden varierer og sjældent over længere tid er så høj, at vindmøllen producerer maksimal effekt over længere tid.

Men ifølge Peter Hjuler Jensen kan en offshore-vindmølle, som den der står i Østerild, producere, hvad der samlet svarer til fra 3.000 til over 4000 timer med fuld udnyttelse på et år, hvilket skal ses i forhold til, at der er 8760 timer på et år.

Det betyder at en hav-vindmølle kan producere 36.000 MWh på et år, eller hvad der svarer til 8.000 husstandes gennemsnitlige elektricitetsforbrug på et år.

I 2015 var Danmarks elektricitetsforbrug samlet cirka 33,6 TWh eller 33,6 milliarder kWh. Det betyder, at der skal knap 1.000 møller af den størrelse til for at dække energiforbruget i hele landet.

- Vi har teoretisk arbejdet med en vindmølle, der kan producere op til 20 MW. Den er en størrelse, der er 1,4 gange større i højde og diameter

VICEINSTITUT DIReKTØR PETER HJULER JENSEN, DTU VINDENERGI

Større vindmøller forude

Men faktisk arbejder man på at gøre vindmøllerne endnu større:

- Vi har teoretisk arbejdet med en vindmølle, der kan producere op til 20 MW. Den er en størrelse, der er 1,4 gange større i højde og diameter. Men når man kommer op i den størrelse, er der meget fysik, der ændrer sig, hvilket kræver forskning i nye fænomener, der opstår ved de meget store vindmøller, fortæller Peter Hjuler Jensen.

Man tænker måske ikke over det, men luften, der rammer overfladen på den nuværende prototype vindmølle og skaber den kinetiske energi, der genererer elektricitet, “vejer” faktisk utrolig meget sammenlagt.

Peter Hjuler Jensen forklarer, at der er en luftstrøm gennem det bestrøgne vingeareal på V164- vindmøllen. Ved en vindhastighed på 10 meter per sekund kan den nå op til 260 ton luft hvert sekund. Det trækker vingerne, så der kan produceres op til 9 MW.

Vingerne når på den yderste spids op på knap 300 km/t - eller hvad der svarer til en meget, meget hurtig sportsvogn. Der er smæk på, som man siger på godt, gammelt dansk.

Bliver vindmøllerne endnu større og skal producere endnu mere energi, bliver trykket på vingerne og hastigheden tilsvarende større, hvilket igen kræver tilsvarende solide vindmøller. Viceinstitutdirektøren er dog ikke i tvivl om, at der vil blive bygget vindmøller af den størrelse snart.

Døde fugle og støj

Selvom det hele lyder som ren fryd og gammen, er der også ulemper ved vindmøller.

Kritikere har fremhævet støjen fra vindmøllerne som værende generende. Og Peter Hjuler Jensen medgiver, at vindmøllerne støjer.

Derfor er der i Danmark grænser for, hvor meget vindmøllerne må støje hos naboerne. Den begrænsning har man ikke for vindmøller opstillet på havet, og derfor kan vindmøllerne på havet opnå langt højere hastighed.

Han tilføjer, at der forskes meget i at udvikle vindmøller, der støjer langt mindre i fremtiden.

Et andet argument er en potentiel fare for fuglelivet. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening slår hver vindmølle knap fire fugle ihjel hvert år, og særligt hårdt går det ud over rovfugle. I Østerild-anlægget er man med til at undersøge, hvilken effekt vindmøllerne har på blandt andet fugle og flagermus, særligt vindmøller af den massive størrelse som den 222 meter høje prototype er.

- Når man får den større hastighed på vingerne, skal man være opmærksom på, at der kan være problemer med fuglene, men indtil videre har vi ikke haft nogen udfordringer. Vi har ikke set døde fugle i den fugleundersøgelse, der er lavet på Testcenter Østerild, afslutter viceinstitutdirektøren.

Et sidste argument er det visuelle udtryk vindmøllerne efterlader. Ligesom elmaster kan vindmøllerne være en torn i øjet på naturelskere, der gerne vil nyde et stykke uspoleret natur. En vindmøllepark er ikke nødvendigvis det, man har lyst til at kigge på, når man bare gerne vil se hav og natur.

De fem største vindmøller

Specialmagasinet “Windpower Monthly” har samlet en liste over de største vindmøller i verden.

Vestas V164-vindmøllen da den blev præsenteret i 2014. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

MHI Vestas V164 - 8.0 MW

MHI Vestas V164 - 8.0 MW er indtil videre den største vindmølle i verden. Den er primært bygget til at fungere offshore.

Der er bygget en særlig produktionsenhed og havn på Isle of Wight i Den Engelske Kanal, der gør det muligt at transportere vindmølledelene til MHI Vestas V164-vindmøllen til andre dele af kloden.

Udover prototypen i Østerild, der er den største enhed indtil videre med 80 meter lange vinger, bliver der også placeret V164-vindmøller i en vindmøllepark i nærheden af Liverpool i England.

Adwen-vindmøllen ligger i skarp konkurrence til Vestas' V164. (© Adwen)

Adwen AD 8-180

I skarp konkurrence med MHI Vestas V164 er den tysk-franske Adwen AD 8-180. Den har en rotordiameter på 180 meter og vinger på over 88 meter.

Adwen skriver selv, at vindmøllen har den største sammenlagte årlige energiproduktion i industrien.

Vindmølle-typen er ved at blive bygget i vindmølleparker i blandt andet Frankrig og Tyskland.

Prototypen af Siemens-vindmøllen befinder sig også i Østerild. (© www.siemens.com/press)

Siemens SWT-8.0-154 8MW

Tyske Siemens leverer denne vindmølle, der kan producere op til 8MW. Den har vinger på op til 75 m og en rotordiameter på 154 m.

Der er placeret vindmøller i både på Testcenter Østerild, i Storbritannien og i Tyskland.

Enercon-vindmøllen er den eneste på listen, der ikke er bygget til at fungere specifikt på land. (Foto: By Jfz via Wikimedia Commons © By Jfz via Wikimedia Commons)

Enercon E-126 7.5MW

Tyske Enercon producerer denne vindmølle, der er bygget til at være på land. Rotorerne har en diameter på 126 m, og vindmøllen har en samlet højde på 198 m.

Den er bygget i blandt andet Belgien, Sverige, Holland og Frankrig. Vindmøllen bliver en del af vindmølleparken Markbygden i det nordlige Sverige, der er planlagt til at blive verdens største. Når vindmølleparken står færdig, kommer der til at stå ikke færre end 1.101 vindmøller med forventet samlet energioutput på 12 TWh årligt.

En arbejder i beskyttelsesudstyr foran vinger til Ming Yang-vindmøller. REUTERS/Tyrone Siu (CHINA - Tags: ENERGY ENVIRONMENT BUSINESS EMPLOYMENT) (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)

Ming Yang SCD 6.0MW

Kinesiske Ming Yang arbejder på at producere en usædvanlig vindmølle, den har nemlig kun to vinger. Vindmøllen er dog løbet ind i en del problemer. Den er bygget til at være super kompakt, men det betyder, at det er svært at bruge standard-komponenter. Produktionen er derfor blevet forsinket.

Rotordiameteren er på 140 meter og vindmøllen kan producere 6 MW.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve