Danske forskere skal forvandle sukker til plastik

Nyt forskningsprojekt skal vise, at biobaseret plastik kan laves lige så billigt og i store mængder som plastik lavet ud af miljøbelastende olie.

Fremtidens legetøj og plastikprodukter er måske lavet af sukker eller træ. Billedet er et modelfoto og har ikke noget med selve projektet om bioplast at gøre. (Foto: AUDRIUS MERFELDAS WWW.AMPHOTO.LT © amphotolt - Fotolia - Scanpix Iris)

Når du kigger dig omkring, ser du plastik overalt: computeren, smartphonen, kuglepennen, røreskålen, plastikposen, løbeskoene osv.

Plastik er lavet af olie, som er et fossilt brændsel, der forurener og er svært at nedbryde. Vi skal derfor have fundet frem til et alternativ, fordi Danmark har et mål om at være et fossilfrit samfund i 2050.

Nu går forskere fra DTU Kemi og det private firma Haldor Topsøe A/S i Kongens Lyngby nord for København sammen med det svenske firma Perstorp om at udvikle miljøvenligt plast fra sukker (kulhydrat) – og til en pris, der kan konkurrere med oliebaseret plastik.

Give overblik over mulighederne for bioplast

Projektet - Cat2BioChem - er blandt 63 forskningsprojekter, der netop har fået at vide, at de får støtte af Innovationsfonden.

Hør P1 Morgen-indslag

Programleder for Cat2BioChem Esben Taarning fra Haldor Topsøe var gæst i P1 Morgen tirsdag den 2. februar 2016.

Hør indslaget med ham her.

- Vi vil forhåbentligt nå så langt, at vi kan vise, at man kan tage kulhydrater fra biomassen og lave dem om til kemiske byggesten, som vi kan bruge til at lave bioplastik af, siger professor på DTU Kemi Robert Madsen til DR Viden.

- Vi kommer ikke til at lave kommerciel produktion af plastik. Men vi kan få et overblik over processen, om det kan lade sig gøre og til en konkurrencedygtig pris, siger han.

Der er masser af olie til plast

Forbrugerne er nemlig som sådan ikke interesseret i at betale en ekstra pris for et produkt, bare fordi det er biobaseret og mere klimamæssigt ansvarligt at producere.

- Olie bliver i dag hovedsageligt brugt til brændstof, men det er ikke sikkert, at det bliver det fremover. Og det er vigtigt at huske, at vi har olie mange år frem i tiden, også til plastik, siger Robert Madsen.

- Så man er op imod at konkurrence med olieprodukterne prismæssigt og i øvrigt også kvalitetsmæssigt, siger han.

Man kan forestille sig, at firmaer, der er vant til at producere sukker eller træ, vil have mulighed for at producere bioplast.

Esben Taarning, Haldor Topsøe A/S.

Kan anvende mange typer biomasse

Forskerne peger sammen med Innovationsfonden på, at sukkeret til bioplasten kunne komme fra danske sukkerroeproducenter, der de seneste år har oplevet dalende priser til sukkeret.

Man vil dog i første omgang tage helt almindeligt sukker, som man kan købe i supermarkedet.

Men der findes mange typer af biomasse, man kan bruge til bioplast, også noget som ikke er foder eller fødevarer. Og den proces, man tester af i projektet, er ikke så følsom over for forskellige biomasser.

- I takt med, at der bliver udviklet nye teknologier til bioplast, vil der opstå nye jobmuligheder, fx i et landbrugsland som Danmark. Man kan forestille sig, at firmaer, der er vant til at producere sukker eller træ, vil have mulighed for at producere bioplast, siger programleder for Cat2BioChem Esben Taarning fra Haldor Topsøe A/S.

Fremtidens plast kan være lavet af sukkerroer. (Foto: Lars Havn Eriksen © Lars Havn Eriksen og Scanpix)

Et marked i stor udvikling

Forskningsprojektets tre partnere skal operere på et marked, hvor polymerbaserede plastik (fra olie) er meget vigtigt kommercielt, og derfor forskes der i alternative løsninger, forklarer professor Robert Madsen:

- For når du sidder på kontoret, går i supermarkedet osv., møder du polymerprodukter (plastik, red.) hele tiden.

- Fx er LEGO’s klodser i dag baserede på oliebaseret materiale. LEGO har besluttet at satse en milliard kroner på et forskningscenter, for at deres klodser fremadrettet er lavet af biobaserede materialer. En milliard! Det er lige så meget, som Innovationsfonden giver til alle 63 projekter samlet i år, siger Robert Madsen.

Vi har haft over 100 år til at udvikle det oliebaserede samfund. Og vi skal nu en tilsvarende proces igennem for at udvikle det biobaserede.

Robert Madsen, PROFESSOR VED DTU KEMI

Kræver stor omstilling til biomasse

Innovationsfonden støtter projektet med 12 millioner kroner, og der bliver travlt hos forskerne under det 3,5-årige projekt. Og derefter venter stadig megen udvikling og omstilling, før Danmark kan nå målet om at blive fossilfrit.

Han er sikker på, at vi med tiden får et samfund, hvor stadig mere materiale bliver lavet af biobaserede materialer, der er lige så gode som de oliebaserede plasttyper i dag. Men det kræver en proces, også i samfundet.

- For en helt anden diskussion i den forbindelse er, at hvis vi skal over i det biobaserede samfund, skal vi have rigtig meget biomasse og dyrke biomassen. Der skal også være marker til det, siger han.

Der er lang vej til et verdensmarked for bioplast

Der bliver i dag produceret cirka 300 millioner tons plast i verden hvert år, og kun omkring to millioner af dem kommer fra biomasse. Og det vil nok være urealistisk, at biomasse fuldstændig vil kunne erstatte oliebaseret plastik, mener man på Haldor Topsøe, men bioplast er et skridt på vejen.

- Biomasse kan komplementere almindeligt plastik, fordi det kan have nogle andre egenskaber. I andre tilfælde kan det vise sig at være klimamæssigt ansvarligt at producere, fordi der bliver udledt mindre CO2 per plastikprodukt, siger Esben Taarning.

- Nogle produkter vil også være biologisk nedbrydelige, mens andre – fx plastikflasker vil skulle nedbrydes på samme måde som almindeligt oliebaseret plastik i dag, siger han.

Innovationsfondens støttemidler

  • Innovationsfonden er den største statslige forskningsfond.
  • Fonden investerer i viden og ideer, der skaber vækst og arbejdspladser i Danmark med fokus på iværksættere, forskere og virksomheder.
  • I 2016 bliver der givet 1034 millioner statskroner til 63 forskningsprojekter udvalgt blandt 557 ansøgere. Parterne investerer selv godt halvdelen af pengene.
  • Folketinget lægger rammerne for, hvilke områder Innovationsfonden skal støtte.
  • Cirka 75 procent af forskningsmidlerne (759 millioner kroner) er øremærket til forskningsområder, som Folketinget har valgt.
  • Derudover er der 276 millioner kroner i åbne midler.
  • Der er ligelig fordeling af antal støttede projekter mellem øst og vest Danmark.
  • De 63 projekter har international deltagelse fra 17 forskellige lande. I toppen ligger USA med 15 projekter og Sverige med 11 projekter.
  • Kilde: Innovationsfonden

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve