Danske forskere vil kunne teste for konsekvenser af mikroplastik

Forskerne ved meget lidt om mikroplastik i naturen, selvom vi er storforbrugere af plastik. Det vil Aarhus Universitet gerne ændre på.

Siden 1950'erne har mennesket produceret 8,3 milliarder ton plastik. Vi er blevet afhængige af det. Det er vanskeligt at forestille sig et moderne samfund uden plastik.

Både mikroplastik og nanomaterialer kan have betydning for dyreliv og planter, men vi ved det faktisk ikke ret meget om konsekvenser af dem. Derfor udvikler forskere fra Aarhus Universitet nye testmetoder til at vurdere effekterne af mikroplast og nanomaterialer i jorden.

Hvad er mikroplast?
  • Mikroplastik er egentlig bare små stykker plastik.
  • Det er typisk i størrelsesordenen fra mikrometer op til 5 millimeter.
  • Meget af det kan altså ikke ses med det blotte øje.
  • Der er endnu ikke klarhed over betydningen af mikroplast for levende organismer.
  • Men undersøgelser viser dog, at det ophobes i dyr op gennem fødekæden og at visse plastikprodukter bl.a. indeholder hormonforstyrrende stoffer og andre giftstoffer.

På trods af vores store forbrug af plastik, har vi nemlig meget lidt viden omkring dets påvirkning af naturen. Og det er primært, fordi der ikke er nogen gode metoder til at undersøge langtidseffekterne af den plastik, der ender i vores skove, jordbund og oceaner.

I naturen nedbryder vind og vejr plastikken til mindre og mindre stykker, så den til sidst ender som mikroplastik. Nanomaterialer gemt i plastiken kan blive frigivet, når mikroplastikken brydes op i endnu mindre stykker.

Kan påvirke dyr og planter

Et par undersøgelser viser for eksempel, at mikroplast i jorden påvirker regnorme. Det er bekymrende, fordi regnorme er vigtige i forhold til at give jorden luft og nedbryde dødt biologisk materiale.

Det kan få betydning for planter i både naturen og landbruget. Det er altså vigtigt kunne teste, hvordan disse materialer påvirker dyr og planter.

- Det handler om, at man skal have nogle metoder, som kan vurdere, om de materialer, man producerer er bæredygtige for de næste generationer, siger Janeck J. Scott-Fordsmand, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Metoderne skal kunne beskrive, hvad der sker med mikroplastik og eventuelle nanomaterialer i naturen. Ifølge Janeck J. Scott-Fordsmand skal man først finde ud af, hvad der sker, før man kan gøre noget.

- Vi har brug for så meget viden på området som muligt. Det er formodentlig sådan, man tager de bedste beslutninger, siger Janeck J. Scott-Fordsmand.

Mikroplast i dansk jord

Forskerne ved altså ikke rigtig, om mikroplastikken er et problem eller ej. Men da mikroplast allerede er i den danske jord, kan viden om plastikken blive afgørende.

Én kilde til mikroplast i dansk jord er slam fra spildevand.

Når man renser spildevand på rensningsanlæg rundt omkring i landet, er slam et restprodukt. I slammet er der blandt andet rester af mikroplast, som kommer ud på de danske marker, fordi landmænd bruger slammet som gødning på markerne.

Der er mange kilder til mikroplast i spildevand. F.eks. bildækrester og vask af syntetisk tøj. Men med plastik overalt omkring os, er der utallige kilder til mikroplastikken.