Tema Klædt på til klimaforandringer

Faktatjek: Holder klima-påstandene på de sociale medier?

Er der overhovedet klimaforandringer og er de i så fald ikke helt naturlige? Vi er gået klima-kritikernes argumenter efter i sømmene.

Hvordan klarede isbjørnene sig, da der var en varmeperiode i middelalderen? spørger en af kritikerne på Facebook. (Foto: Lars Ostenfeld © Lars Ostenfeld og DR)

I denne uge har DR delt en række artikler om klima-problematikkerne på det sociale medie Facebook.

Reaktionerne har været mange. Nogle læsere har været skeptiske overfor den globale opvarmning og klimaforandringerne. Og ivrigt delt deres holdninger i kommentarfeltet.

Men holder nogen af de kritiske argumenter egentlig, når de kommer under lup? I samarbejde med ledende eksperter fra Danmarks Meteorologiske Institut og Københavns Universitet har vi set nærmere på argumenterne i seks Facebook-kommentarer:

Klædt på til klimaforandringer

Ændringer i det globale klima er en af vor tids største forandringer. 2016 var det varmeste år nogensinde målt på jorden. En rekord som nu er sat for tredje år i træk. I uge 17 sætter DR fokus på klimaforandringer ved at se på både udfordringer og løsninger. Læs mere på dr.dk/klima

Gå til tema

Klimaet forandrer sig naturligt

Nogle kritikere peger på, at jordens klima ikke altid har været som det er i dag. Så hvorfor slår vi alarm, hvis klimaet helt naturligt forandrer sig?

En del af kritikerne på Facebook mente ikke, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Det er helt naturligt at klimaet svinger, lyder argumentet. Her et eksempel.

Danmark var ganske rigtigt dækket af is for 20.000 år siden.

Ser man millioner af år tilbage, har klimaet alle steder på jorden været helt anderledes end det er i dag.

Når klimaet er blevet varmere i fortiden, har forskere ofte fundet bevis på, at også koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren også er steget, fx pga. vulkanudbrud.

Den helt store forskel på hoveddelen af fortidens klimaforandringer og dem, vi ser i dag, er hastigheden.

Tidligere klimaforandringer er typisk gået meget langsommere. Verdenshavene, atmosfæren og det liv, der var på jorden, har altså dengang haft millioner af år til at tilpasse sig det nye klima.

Nogle få gange har jordens klima måske ændret sig mere pludseligt, som vi også ser i dag.

I disse tilfælde ser man ofte, at mange arter er forsvundet samtidig med, at verdenshavenes kemi og havniveauet har ændret sig. Altså nogle af de samme konsekvenser, som vi ser nu.

I den forbindelse er det også værd at bemærke, at selv om drivhusgasserne i atmosfæren også har spillet en rolle i mange af de tidligere klimaforandringer, er det første gang, at ændringen kan tilskrives menneskelig aktivitet.

Klimaet var varmere i vikingetiden

En klimakritik, som placerer sig tæt op af den første er, at vejret for blot 1000 år siden var varmere, i hvert fald i Danmark. Derfor burde vi ikke være overrasket over, at vejret ændrer sig.

Nogle kritikere peger på, at der for blot 1000 år siden var varmere herhjemme. Så hvorfor skulle dyr og planter være særligt truet denne gang?

Der har ganske rigtigt været svingninger i temperaturen i Danmark, som DR’s program Historien om Danmark også fortæller.

Men mens der i Danmark og Nordatlanten generelt var varmere i vikingetiden, var der faktisk koldere andre steder på Jorden, fx i det tropiske Stillehav. Så koralrevene har altså ikke oplevet samme varme i den periode, som vikingerne oplevede.

Isbjørnene har ganske muligvis også haft en hård tid, da Nordatlanten var varmere i middelalderen.

I dag er deres levevilkår dog yderligere udfordret af en række andre menneskelige faktorer, bl.a. er det blevet svære for det store dyr at flytte sig i takt med forandringerne pga. infrastruktur og generelt større menneskelig tilstedeværelse.

Til sidst er det også væsentligt, at masser af plante- og dyrearter er gået til gennem tiden pga. klimaforandringer.

Det nye ved den nuværende situation er, at de truede dyr er truet på grund af en situation, som skyldes menneskers adfærd.

Temperaturstigning skyldes El Niño

Kan vejrfænomenet El Niño i virkeligheden være grunden til, at vi oplever et varmere klima?

Visse opslag på det sociale medie peger på, at andre fænomener end drivhusgasser i atmosfæren påvirker temperaturen. Her er fokus på El Niño.

El Niño er navnet på et klimafænomen, hvor varme fra Stillehavet frigives til atmosfæren. Fænomenets omfang er så stort, at det faktisk kan påvirke temperaturen på en stor del af kloden i en periode.

De år, hvor El Niñoen er særlig stærk, er typisk varme år. Og El Niñoen har været kraftig de sidste år. Derfor kan den have haft en betydning ift. de varmerekorder, vi har haft de seneste år.

Men El Niñoen kan langt fra forklare den massive globale opvarmning, som vi har set de sidste årtier.

Bl.a. på grund af, at så mange faktorer påvirker den globale temperatur fra år til år, er det helt nødvendigt at se klimaforandringerne i et længere perspektiv for at forstå den egentlige udvikling.

Solen er skyld i det

Er det fordi solens energi er forøget, at vi ser en global opvarmning?

Et andet argument er, at solens intensitet i virkeligheden står bag den globale opvarmning. Her et eksempel.

Solens energi er naturligvis hovedkilden til Jordens opvarmning generelt.

Man har da også i undersøgelser at tidligere klimaforandringer fundet, at det globale klima kan blive forandret alt efter, hvor meget energi Jorden får fra Solen.

Men de seneste årtier har energitilførslen fra solen været stort set uændret. Og modsat hvad man måske umildbart ville tro, udstråler Solen faktisk mere energi, når der er mange solpletter.

Derfor ville en mindre mængde solpletter ikke forventes at øge jordens opvarmning, snarer tværtimod.

Så den nuværende opvarmning af kloden kan ikke tilskrives solen.

Forskerne har før taget fejl i deres beregninger

Visse klimaskeptikere mener, at forskerne har skiftet mening så mange gange, at de ikke længere er til at stole på.

Der er også kritikere, der peger på, at forskerne ofte ændrer deres forventninger til fremtiden. Og hvad er det hele så værd, når vi ikke engang kan stole på forskerne?

Den globale opvarmning er vanvittigt kompleks. Forskere får hele tiden mere data og stærkere modeller til at forudsige fremtiden. Derfor ændrer prognoser og beregninger sig løbende.

Den tidligere amerikanske præsidentkandidat Al Gore var hovedperson i en dokumentarfilm om klimaforandringer fra 2007. Men han er ikke forsker. Derfor kan hans udtalelser i filmen næppe bruges som et argument for at miste tilliden til de bredt anerkende prognoser, klimaforskere beregner.

Men næsten alle klimaforskere er enige om, at den globale opvarmning er menneskeskabt. De er også enige om, at klimaforandringerne er en af vor tids største trusler.

Så mens man ikke kan sige præcist hvor meget varmere det er om fx 100 år eller hvor meget vandet da er steget, er der en generel enighed om, at konsekvenserne vil blive mere mærkbare over de næste århundreder.

Global opvarmning?! Det er jo helt vildt koldt udenfor

En nær tanke er, at global opvarmning også må betyde varmere vejr - og det er jo ikke just hvad vi oplever i denne måned. Så skal vi med den baggrund afblæse den globale opvarmning?

Endelig er der de kritikere, der forholder sig til det helt nære: De seneste dage har det været hunde-koldt, så hvor bliver den globale opvarmning af?

Her er det vigtigt at skelne mellem vejret (det vi ser ud af vinduet her og nu) og klimaet (vejrets udvikling over mange år).

Vejret nu og her fortæller ikke meget om, hvor klimaet er på vej hen på lang sigt. En kold april måned i Danmark siger fx ikke noget om udviklingen i det globale klima de næste mange år.

Når man ser på klimaforandringer, er man altså nød til at se det i det lange perspektiv. Det skyldes, at der er utrolig mange andre ting end drivhusgasser i atmosfæren, som påvirker vores daglige vejr.

Endelig er Danmark ikke ét af de områder, der er mest påvirket af den globale opvarmning. Arktis er det sted, hvor gennemsnitstemperaturen de næste årtier forventes at stige mest. Men verden hænger som bekendt sammen, og konsekvenserne af klimaforandringerne i Arktis vil også påvirke Danmark.

Artiklen er blevet til i samarbejde med en række forskere fra DMI og Københavns Universitet.

Nyhedsbrev TAG DR.DK VIDEN MED DIG

Få seneste nyt om tech og videnskabens verden hver fredag

Vis alle nyhedsbreve