Farlige miljøgifte finder vej til verdens dybeste punkt

Kemikalier, der b.la mistænkes for at medføre kræft, er fundet i høje koncentrationer på bunden af den 11 km dybe Marianergrav.

Krebsdyret Hirondella gigas lever i Marianergravens dybeste dyb. Dyret er ådselsædende, og det betyder desværre, at det indtager store koncentrationer af miljøgifte såsom PCB. (Foto: Alan J. Jamieson © Newcastle University)

I tusindvis af år har det moderne menneske sat sine spor på verdens afkroge, og nu er det øjensynlig også lykkedes os at nå Jordens fjerneste hjørne.

For i dybet af både Kermadec- og Marianergraven har forskere fundet ekstremt høje spor af kemikalier, der er mistænkt for at være årsag til b.la kræft, fosterskader og manglende forplantningsevne.

Vi tror stadig, at det dybe hav er et fjernt og uberørt rige, som er trygt gemt væk fra menneskets påvirkning. Men vores forskning viser desværre, at dette er langt fra sandheden

Alan Jamieson, marinebiolog, Newcastle university

Der er tale om persistente organiske miljøgifte, de såkaldte POP-stoffer, der af EU betegnes som farlige.

Frem til 1970’erne blev flere af stofferne anvendt nærmest ukontrolleret, men i dag er flere og flere af dem gradvist blevet reguleret og nogle af dem forbudt enten internationalt eller i EU.

Det gælder blandt andet PCB, en af verdens 12 værste miljøgifte - "Det beskidte dusin", som i Danmark blev brugt i byggematerialer frem til 1977, og derfor findes i rigtig mange boliger og skoler.

Danmark anvender tonsvis årligt

I modsætning til PCB, der blev forbudt i Danmark i 1976 og udfaset frem til 1986, anvendes stoffet PBDE stadig i Danmark.

Bedre kendt under navnet bromerede flammehæmmere, tilsættes PBDE b.la tekstiler, møbler og byggematerialer samt kabinetter til computere, tv og radioer for at mindske risiko for brand.

Hvert år bruges flere hundrede ton bromerede flammehæmmere i Danmark, og netop PDBE samt PCB er to af de giftstoffer, som et team af forskere under ledelse fra Newcastle University har fundet i små krebsdyr, amphipoder, der lever på bunden to de oceangrave Kermadec- og Marianergraven , som med deres 10-11 kilometer er verdens dybeste.

- Vi tror stadig, at det dybe hav er et fjernt og uberørt rige, som er trygt gemt væk fra menneskets påvirkning. Men vores forskning viser desværre, at dette er langt fra sandheden, siger ledende forsker Alan Jamieson fra Newcastle University i en pressemeddelelse.

Næste skridt i teamets forskning er at forstå konsekvenserne af forureningen og miljøgiftenes indvirkning på økosystemet.

Grønlændere og færinge indtager store koncentrationer

Efter alt at dømme er de giftige stoffer havnet på havets bund via forurenet plastikaffald og døde dyr, der er sunket til bunds og er blevet til føde for dybets dyreliv.

Det helt store problem med POP-stofferne er, at de nedbrydes meget langsomt i naturen, og derfor kan store mængder ophobe sig i alskens levende organismer i årtier.

Blandt andet isbjørne, hvaler og andre havpattedyr har ofte høje koncentrationer af giftene i fedtvævet.

Også mennesker indtager giftene gennem fødevarer og særligt via fisk. Og grønlændere og færinge er særligt udsatte på grund af en kost rig på fedt fra sæler og hvaler.

POP-stofferne er både under mistanke for at have hormonforstyrrende effekter, at skade immun- og nervesystemet, for at forårsage fosterskader og for at medføre kræft.

Forskningen er udgivet i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution.